Aleksej Kosygin

Aleksej Kosygin
Kosygin
Formand for Ministerrådet i USSR
Embedsperiode
15. oktober 1964 – 23. oktober 1980
ForegåendeNikita Khrusjtjov
Efterfulgt afNikolaj Tikhonov
Vicepremierminister
Embedsperiode
4. maj 1960 – 15. oktober 1964
PremierministerNikita Khrusjtjov
ForegåendeFrol Koslov
Efterfulgt afDmitrij Ustinov
Formand for Gosplan
Embedsperiode
20. marts 1959 – 4. maj 1960
PremierministerNikita Khrusjtjov
ForegåendeIosif Kusmin
Efterfulgt afVladimir Novikov
Formand for regeringen i Russiske SFSR
Embedsperiode
23. juni 1943 – 23. marts 1946
PremierministerJosef Stalin
ForegåendeIvan Khokhlov
Efterfulgt afMikhail Rodionov
Fuldt medlem af Politbureauet
Embedsperiode
4. maj 1960 – 21. oktober 1980
Embedsperiode
4. september 1948 – 16. oktober 1952
Kandidatmedlem af Politbureauet
Embedsperiode
29. juni 1957 – 4. maj 1960
Embedsperiode
16. oktober 1952 – 5. marts 1953
Embedsperiode
18. marts 1946 – 4. september 1948
Personlige detaljer
Født20. februar 1904
Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige
Død18. december 1980 (76 år)
Moskva
GravstedKremlmurens nekropolis
Statsborger­skabSovjetisk
NationalitetRussisk
Politisk partiSovjetunionens kommunistiske parti
Ægtefælle(r)Klavdija Andrejevna (død i 1967)
Uddannelses­stedLeningrad universitet for industriteknologi og design
ProfessionIngeniør, statsmand
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Aleksej Nikolajevitj Kosygin (russisk: Алексе́й Никола́евич Косы́гин, tr. Alekséj Nikoláevitj Kosýgin; født 20. februar 1904 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 18. december 1980 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk statsmand under den kolde krig. Kosygin blev født i byen Sankt Petersborg i 1904 i en russisk arbejderfamilie. Han blev indkaldt til tjeneste i arbejderhæren under den Russiske Borgerkrig, og efter afmobiliseringen i 1921 arbejdede han i Sibirien som leder på en fabrik. Kosygin vendte tilbage til Leningrad i begyndelsen af 1930'erne og arbejdede sig op i det sovjetiske hierarki. Under den store Fædrelandskrig (2. verdenskrig) var Kosygin medlem af den statslige forsvarskomité og fik til opgave at flytte den sovjetiske industri ud af de områder, der snart ville blive indtaget af tyske militære styrker. Han tjente som finansminister i ét år før han blev minister for letindustri, og senere minister for letindustri og fødevareindustri. Stalin fjernede Kosygin som medlem af Politbureauet et år før sin død i 1953, og mindskede dermed med vilje Kosygins stilling indenfor det sovjetiske lederskab.

Efter magtkampen, som blev udløst af Stalins død i 1953, blev Nikita Khrusjtjov den nye leder. Den 20. marts 1959 blev Kosygin udnævnt til stillingen som formand for Gosplan, en stilling, han bestred i lidt mere end et år. Kosygin blev derefter viceformand for ministerrådet. Da Khrusjtjov blev udskiftet i 1964 blev Kosygin premierminister og Leonid Bresjnev generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti. Kosygin var sammen med Bresjnev og Nikolaj Podgornij, formanden for Sovjetunionens øverste sovjets præsidium, medlem af den nyligt dannede kollektive ledelse. Kosygin blev en af de to store magthavere indenfor det sovjetiske hierarki, den anden var Bresjnev, og var i stand til at iværksætte den fejlede økonomiske reform fra 1965, som oftest bare kaldes Kosygin-reformen. Denne reform gjorde sammen med hans mere åbne holdning til at løse problemet med Foråret i Prag i (1968) Kosygin til en af de mest liberale medlemmer af topledelsen.

Nogle af Kosygins politiske holdninger blev anset som alt for yderligtgående, især blandt de mere konservative medlemmer af topledelsen, som dog aldrig blev i stand til at komme af med Kosygin som premierminister, også selv om han og Bresjnev ikke brød sig om hinanden. I 1970'erne havde Bresjnev samlet nok magt til at standse alle Kosygins reformforsøg. I 1980 trådte Kosygin tilbage på grund af dårligt helbred, og han døde to måneder senere den 18. december 1980.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search