Angelina Jolie

Angelina Jolie Pitt
Angelina Jolie i juni 2014
Personlig information
Fulde navnAngelina Jolie Pitt (født Voight)
Født4. juni 1975 (49 år)[1]
Los Angeles, Californien, USA
NationalitetUSA Amerikaner
BopælLos Angeles, Californien[2]
ReligionIkke-praktiserende katolik Rediger på Wikidata
ForældreJon Voight
Marcheline Bertrand
ÆgtefælleJonny Lee Miller (1996-1999)
Billy Bob Thornton (2000-2003)
Brad Pitt (gift 2014-2016)
PartnerBrad Pitt (2005-2014) Rediger på Wikidata
Børn6
Uddannelses­stedBeverly Hills High School, Lee Strasberg Theatre and Film Institute, New York University, Tappan Zee High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter
Aktive år1982; 1991–i dag
Nomineringer og priser
NomineringerGolden Globe (2008, 2009, 2011)
Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (2008)
Emmy Award (1998, 1998)
Screen Actors Guild Award (2008, 2009)
UdmærkelserOscar for bedste kvindelige birolle (1999),
Screen Actors Guild Award (1999, 2000),
Golden Globe Award (1998, 1999, 2000)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Angelina Jolie Voight (født 4. juni 1975) er en amerikansk skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter. Hun har modtaget en Academy Award, to Screen Actors Guild Awards, tre Golden Globe Awards og blev udnævnt til at være Hollywoods højest betalte skuespillerinde af Forbes i 2009 og 2011.[3][4] Jolie fremmer humanitære årsager og er desuden kendt for sit arbejde med flygtninge som en særlig udsending og så er hun også tidligere Goodwill ambassadør for FN's Flygtningehøjkommissariat. Hun er ofte blevet nævnt som verdens "smukkeste" kvinde, en titel, som hun har fået væsentlig medieopmærksomhed med.[5][6][7]

Jolie fik sin filmdebut som barn sammen med sin far, Jon Voight i Lookin' to Get Out (1982), men hendes egentlige skuespillerkarriere begyndte for alvor først et årti senere med lavbudget-produktionen Cyborg 2 (1993). Hendes første hovedrolle i en større film var i cyber-thrilleren Hackers i 1995. Hun medvirkede i den kritikerroste biografiske tv-film George Wallace (1997) og Gia (1998), og vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle for hendes præsentation i dramaet Girl, Interrupted (1999).

Jolie opnåede en bredere berømmelse med rollen som videospilheltinden Lara Croft i Lara Croft: Tomb Raider i 2001 og etablerede sig blandt de højest betalte skuespillerinder i Hollywood med efterfølgeren The Cradle of Life i 2003.[8] Hun fortsatte sin action-stjernekarriere med Mr. & Mrs. Smith (2005), Wanted (2008) og Salt (2010) – hendes største live-action kommercielle succes til dato[9] – og så modtog hun yderligere kritikeranerkendelser for sine præstationer i dramaerne A Mighty Heart (2007) og Changeling (2008), som også indbragte hende en nominering til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Jolie fik sin debut som filminstruktør med krigsdramaet In the Land of Blood and Honey i 2011.

Den 31. juli 2005 tildelte kong Norodom Sihamoni hende et cambodjansk statsborgerskab som en påskønnelse af hendes miljøarbejde i landet.[10] I foråret 2013 meddelte hun, at hun havde fået foretaget en brystoperation, hvor hun havde fået fjernet begge bryster.[11] Lægerne mente, at Jolie kunne udvikle brystkræft på grund af en genfejl. Jolies brystoperation satte efterfølgende massivt fokus på brystkræft.[12]

Efter skilsmisser fra skuespillerne Jonny Lee Miller og Billy Bob Thornton bor hun i dag sammen med skuespilleren Brad Pitt – et forhold der er præget af opmærksomhed i medierne. Jolie og Pitt har tre biologiske og tre adopterede børn.

  1. ^ "Monitor". Entertainment Weekly. No. 1209/1210. 1. juni 2012. s. 35.
  2. ^ Alyssa Toomey (19. oktober 2012). "Check Out Brad Pitt and Angelina Jolie's Sprawling Los Angeles Compoun". Eonline.
  3. ^ Dorothy Pomerantz (1. juli 2009). "Hollywood's Top-Earning Actresses". Forbes. Arkiveret fra originalen 18. september 2012. Hentet 18. juni 2013.
  4. ^ Dorothy Pomerantz (5. juli 2011). "Hollywood's Highest-Paid Actresses". Forbes.
  5. ^ Angelina Is Vogue Perfection, Internet Movie Database, 28 March 2002
  6. ^ 2006's Most Beautiful Star: Angelina Jolie Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine, People, 04/26/2006
  7. ^ Angelina Jolie Is the Most Beautiful Woman in the World, Vanityfair, APRIL 13 2009
  8. ^ Nicole Kidman Tops The Hollywood Reporter's Annual Actress Salary List; Reese Witherspoon Comes in at No. 2. Arkiveret 15. september 2012 hos hos Archive.is, The free library
  9. ^ "Angelina Jolie Movie Box Office Results". Box Office Mojo. Retrieved July 7, 2011.
  10. ^ Jolie given Cambodian citizenship, BBC, 12 August 2005
  11. ^ Angelina Jolie har fået fjernet begge bryster, DR Nyheder, 14. MAJ 2013
  12. ^ Udenrigsminister: Modigt af Angelina Jolie at tale om brystkræft, Politiken, 14. maj 2013

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search