Anton Geist

Anton Geist er en dansk journalist og journalistisk chefredaktør på Dagbladet Information[1].

Geist er kandidat i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet 2001–2007 og sammenlignende litteratur på Ludwig-Maximilians-Universität München 2004–2005. Siden 2008 har han været tilknyttet Information, hvor han tidligere var indlandsredaktør[2].

Som journalist har Geist bl.a. været med til at afsløre Instrukssagen, der endte med, at Inger Støjberg i Rigsretten blev idømt 60 dages ubetinget fængsel[3]. Han har sammen med Henrik Moltke, Sebastian Gjerding og den amerikanske journalist og dokumentarist Laura Poitras afsløret samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at overvåge fiberkabler[4]. Han har også dækket Brorsons Kirke-sagen, afdækket fangemishandling i Irak og med Ulrik Dahlin afsløret Statsløse-sagen.

I 2008 påviste han at Christopher Arzrouni havde plagieret dele af en amerikansk anmeldelse af Naomi Kleins bog Chokdoktrinen.[5]

Sammen med sin bror Esben Geist har Anton Geist skrevet bogen De afviste, og sammen med Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen har han skrevet bogen Genopdragelsen[6].

Geist har modtaget Berlingske Journalisters Pris, Prisen for Fremragende Undersøgende Journalistik i aviskategorien og i bogkategorien samt Cavling-prisen. Hans kollegaer fra Information indstillede ham til 2009 Cavling-prisen.[7] Året efter indstillede Christian Jensen Geist sammen med 5 andre fra Information til 2010 Cavlingprisen for dækningen af de såkaldte war logs.[8] Igen i 2011 var Geist indstillet til Cavling-prisen, da for den afdækning af statsløse-sagen han havde gennemført med Ulrik Dahlin. Ikke mindre end 6 indstillinger pegede på de to,[9] og de vandt da også prisen.[10]

  1. ^ Dagbladet Information henter journalistisk chefredaktør fra egne rækkerAltinget - Alt om politik: altinget.dk
  2. ^ "Anton Geist, LinkedIn".
  3. ^ https://www.information.dk/podcast/stoejbergs-instruks
  4. ^ https://www.information.dk/indland/2014/06/snowden-dokumenter-afsloerer-dansk-partnerskab-nsa
  5. ^ Anton Geist (6. juni 2008). "Christopher Arzrouni plagierer amerikansk anmeldelse". Information.
  6. ^ "Genopdragelsen" – Informations BUTIK
  7. ^ "Anton Geist foreslået af Tina S m.fl".{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ "Sebastian Gjerding, Anton Geist, Charlotte Aagaard".{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  9. ^ "Cavling / Forslag 2011 / Ulrik Dahlin og Anton Geist". Arkiveret fra originalen 26. marts 2013. Hentet 12. december 2011.
  10. ^ Information, Ritzau (4. januar 2012). "Cavling-prisen til Information". Information.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search