Argentina

Den Argentinske Republik[1] República Argentina  (spansk)
Flag Nationalvåben
Motto: "En unión y libertad" (spansk: "I forening og frihed")
Nationalmelodi: "Himno Nacional Argentino" (spansk: "Argentinas nationalmelodi")
Hovedstad og største by	Buenos Aires 34°36′S 58°23′V / 34.600°S 58.383°V / -34.600; -58.383
Officielle sprog	Spansk
Etnicitet	86,4% europære (mest italienere og spaniere) 8% mestizo 4% arabere og østasiatere 1,6% oprindelige amerikanere[2][3]
Demonym	argentiner
Regeringsform	Føderal præsidentiel republik
• Præsident	Javier Milei
• Vicepræsident og Formand for Senatet	Victoria Villarruel
• Højesteretsdommer	Horacio Rosatti
Uafhængighed  fra Spanien
• Maj-revolutionen	25. maj 1810
• Erklæret	9. juli 1816
Areal
• Total	2.780.400 km2  (nr. 8)
• Vand (%)	1,1
Befolkning
• Anslået 2015	43.417.000[4] (nr. 32)
• Folketælling 2010	40.117.096[5]
• Tæthed	14,4/km2  (nr. 212)
BNP (KKP)	Anslået 2013
• Total	878,199 mia. USD[6] (nr. 21)
• Pr. indbygger	21.325 USD[6] (nr. 37)
BNP (nominelt)	Anslået 2013
• Total	611,755 mia. USD[6] (nr. 21)
• Pr. indbygger	14.508 USD[6] (nr. 36)
Gini (2013)	36[7] (høj)
HDI (2014)	0,808[8] (høj) (nr. 49)
Valuta	Peso (ARS)
Tidszone	UTC-3 (ART)
• Sommertid	UTC-4 (ARST)
Kører i	højre (tog i venstre) side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)	RA
Luftfartøjs- registreringskode	LQ
Internetdomæne	.ar
Telefonkode	+54
ISO 3166-kode	AR, ARG, 032

For alternative betydninger, se Argentina (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Argentina)

Argentina, officielt Den Argentinske Republik (spansk: República Argentina), er en suveræn stat i det sydlige Sydamerika. Landet grænser op til Chile i vest, Bolivia og Paraguay i nord, Brasilien i nordøst, Uruguay og Atlanterhavet i øst, og Drakestrædet i syd. Argentina er med sine 2.780.400 km² det ottende største land i verden, det fjerde største land i Amerika og det næststørste land i Sydamerika. Befolkningsmæssigt er Argentina med 47.327.407 (2022)^[9] indbyggere det tredjestørste land i Sydamerika. Det er desuden verdens tredjestørste spansktalende land. Argentina består af 23 provinser samt den autonome by Buenos Aires, der også er landets forbundshovedstad.^[10] Buenos Aires er et af de største, centrale industriområder i Amerika og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet tangoen opstod.^[11] Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et føderalt system. Argentina gør krav på dele af Antarktis, Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas), og South Georgia og South Sandwich Islands. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere klima- og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det latinske ord for sølv, "argentum".

Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder.^[12] I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede.^[13] Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776.^[14] Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.^[15][16]

I 1930'erne trådte Argentina som følge af depressionen ind i en periode med politisk uro og økonomisk krise. Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling, forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20. århundrede.^[17][15] Efter præsident Juan Peróns død i 1974, overtog hans enke Isabel Martinez de Perón præsidentembedet. Hun blev væltet ved et amerikansk støttet statskup i 1976, der førte til en årrække under et højreorienteret militærdiktatur. Militærstyret forfulgte og dræbte politiske kritikere, aktivister og venstreorienterede under den såkaldt beskidte krig, der varede indtil Raúl Alfonsín blev valgt til præsident i 1983. Adskillige af militærjuntaens ledere blev senere dømt og fængslet for deres forbrydelser.

Argentina har formået at bevare sin historiske position som mellemmagt, og det er i dag en prominent regionalmagt i Latinamerika.^[18][19][20] Argentina har den næststørste økonomi i Sydamerika og den tredje største økonomi i Latinamerika. Argentina er medlem af G15 og G20. Landet er også medlem af FN, Verdensbanken, WTO, Mercosur, UNASUR, CELAC og OEI. På trods af en historie præget af økonomisk ustabilitet, er Argentina ifølge FN's HDI-liste det næstmest udviklede land i Latinamerika.^[21]

1. ^ Artikel 35 i forfatningen (på engelsk) giver lige anerkendelse til "Forenede Provinser i River Plate", "Argentinske Republik" og "Det argentinske forbund", og tillader anvendelse af "Den argentinske nation" i foretagelse og udstedelse af love
2. ^ Ben Cahoon. "Argentina". World Statesmen.org. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2011. Hentet 21. april 2010.
3. ^ "Encuesta Complementaria de Pueblos Indígenas 2004–2005". National Institute of Statistics and Census of Argentina. Arkiveret fra originalen 11. juni 2008. Hentet 21. april 2010. (spansk)
4. ^ "United Nations population prospects" Arkiveret 20. marts 2014 hos Wayback Machine(PDF) 2015 revision
5. ^ "Población por sexo e índice de masculinidad. Superficie censada y densidad, según provincia. Total del país. Año 2010" (XLS). Censo Nacional de Población, Hogares y Viviendas 2010 (spansk). Buenos Aires: INDEC – Instituto Nacional de Estadística y Censos. 2010. Arkiveret fra originalen 8. juni 2014. Hentet 17. februar 2017.
6. ^ ^{a b c d} "(engelsk) Argentina". Internationale Valutafond. Arkiveret fra originalen 4. juni 2011. Hentet 1. oktober 2009.
7. ^ "(engelsk) Distribution of family income – Gini index". The World Factbook. CIA. Arkiveret fra originalen 23. juli 2010. Hentet 1. oktober 2009.
8. ^ "(engelsk) Human Development Report 2009" (PDF). FN. Arkiveret (PDF) fra originalen 13. maj 2019. Hentet 5. oktober 2009.
9. ^ www.pagina12.com.ar (fra Wikidata).
10. ^ Argentinas grundlov, § 3.
11. ^ Adventure Life. "History and Culture of Buenos Aires." Arkiveret 5. maj 2018 hos Wayback Machine adventure-life.com. Hentet 5. maj 2018.
12. ^ Abad de Santillán, Diego. Historia Argentina. Buenos Aires: Tipográfica Editora Argentina, 1971. Side 17.
13. ^ Crow, John A. The Epic of Latin America. Berkeley: University of California Press, 1992. Side 128.
14. ^ Levene, Ricardo. "Desde la Revolución de Mayo a la Asamblea de 1813–15." Historia del Derecho Argentino 4, 1948. Side 11.
15. ^ ^{a b} Bolt, Jutta og Jan Luiten Van Zanden. "The First Update of the Maddison Project: Re-estimating Growth Before 1820." Maddison Project Working Paper 4, 2013.
16. ^ Díaz Alejandro, Carlos F. Essays on the Economic History of the Argentine Republic. New Haven: Yale University Press, 1970. Side 1.
17. ^ Reid, Michael. "Becoming a serious country." Arkiveret 20. marts 2014 hos Wayback Machine The Economist, 5. juni 2004. London.
18. ^ Wood, Bernard. The Middle Powers and the General Interest. Ottawa: North–South Institute, 1988. Side 18.
19. ^ Nierop, Tom. "The Clash of Civilisations." The Territorial Factor, redigeret af Hans Knieppenberg og Gertjan Dijkink. Amsterdam: Vossiuspers UvA, 2001. Side 61.
20. ^ Morris, Michael. "The Strait of Magellan." International Straits of the World 11, 1988. Side 63.
21. ^ FN's Udviklingsprogram. Human Development Report 2019 Arkiveret 9. december 2019 hos Wayback Machine, 2019.