Atlantvolden

Atlantvolden, vist med gul.

Atlantvolden er en forsvarslinje opført langs Europas vestkyst under 2. verdenskrig, fra Norge til Spanien.

Ideen om en uigennemtrængelig befæstning langs Atlanterhavet var udtænkt af Hitler selv. I samtidig tysk propaganda blev Atlantvolden hyppigt fremstillet som en ubrydelig mur af betonstillinger, spækket med artilleri og bemandet med loyale elitetropper. Sandheden var en anden, idet Atlantvolden hovedsageligt bestod af en række befæstede støttepunkter, og elitetropperne på det tidspunkt kæmpede en vigende kamp mod Stalins Røde Hær. Atlantvolden var derfor fortrinsvis besat med soldater, der enten var på rekreation efter kampskader, havde skavanker af den ene eller anden art, var for gamle eller for unge til fronttjeneste eller sågar var krigsfanger, der havde undsluppet fangenskabet ved at melde sig til den tyske hær.

Soldater ved Atlantvolden i Nordfrankrig eller Belgien i 1943

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search