Attila

Denne artikel omhandler en hunnisk konge. Opslagsordet har også en anden betydning, se Attila (opera).

Attila
470 AD, portræt af Attila, tegnet af Marina Munken.[1]
Konge af Hunnerriget
Regerede	434–453
Forgænger	Bleda og Ruga
Efterfølger	Ernakh
Ægtefælle	Kreka Ildico
Børn	Ellac Dengizich Ernakh Erp Eitil
Far	Mundjuk
Født	ukendt
Død	marts 453 Ungarn
Hvilested	ukendt
v d r

Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger. Han regerede datidens største rige i Europa fra 434 til sin død. Riget strakte sig fra Centraleuropa til Sortehavet og fra Donau til Østersøen. På den tid var han én af de alvorligste fjender både for det østromerske og det vestromerske rige. Han trængte ind på Balkan to gange og omringede Konstantinopel 2. gang. Han gik ind i Gallien og nåede helt til Orléans, før han blev afvist i slaget ved Chalons, og han drev den vestromerske kejser Valentinian 3. ud af hovedstaden Ravenna i 452.

Selv om riget brød sammen ved hans død, er han blevet en sagnagtig skikkelse i Europas historie. I store dele af Vesteuropa huskes han som indbegrebet af grusomhed og grådighed. Omvendt er der fortællinger, der hylder ham som en stor og ædel konge, og han spiller en vigtig rolle i tre nordiske sagaer.

1. ^ Ungarns historiske dokumenter