Autisme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Sammenskrivningsforslag Artiklerne Autistiske spektrum, Autisme er foreslået sammenskrevet. (Siden oktober 2023)  Diskutér forslaget

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Autisme Klassifikation
Information
Navn	Autisme
Medicinsk fagområde	psykologi
Genetisk association	LMX1B, PPP2R5C, TAF1C, TBR1, CHD8, PARD3B, MACROD2
SKS	DF84.0
ICD-10	F84.0
ICD-9	299.00
OMIM	209850
DiseasesDB	1142
MedlinePlus	001526
ICD-9-CM	299.0
Patientplus	autism
MeSH	D001321
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Autisme er en medfødt neurologisk udviklingsdivergens og anderledeshed, som menes at optræde hos rundt regnet 1 procent af befolkningen,^[1] og som kan komme til udtryk på meget forskellig vis. Autisme giver sig ofte udslag i anderledes former for social interaktion og kommunikation, samt i et øget fokus på detaljer, repetitive adfærdsmønstre, heriblandt selvstimulerende adfærd (stimming), og intens dyrkelse af bestemte interesser.^[2] Endvidere kommer autisme ofte til udtryk i form af en øget sansepåvirkning. Autismens ætiologi er ukendt, men har en klar genetisk komponent; dog kan miljømæssige forhold muligvis også have en indflydelse.^[3] For familier, som allerede har et autistisk barn, er sandsynligheden for, at det næste barn også bliver autistisk, op mod 5 %, mod omkring 0,6 % for familier i almindelighed.{kilde mangler}

Autisme opfattes almindeligvis som et spektrum med forskellige varianter, heriblandt infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom samt GUA. Dog er man i dag ved at gå bort fra at skelne mellem disse og i stedet bruge diagnosen autismespektrumforstyrrelse (ASF).^[4] For at diagnosen infantil autisme kan stilles, skal de autistiske træk have vist sig, inden barnet fylder tre. Hvis trækkene først viser sig senere, kan diagnoserne være atypisk autisme, Aspergers Syndrom eller GUA. Diagnosen Aspergers syndrom har traditionelt været stillet i forbindelse med normalt til højt begavede mennesker uden eksempelvis sproglige vanskeligheder^[5], hvorimod man i dag gerne stiller diagnosen infantil autisme uanset vedkommendes niveau af intelligens.^[6]

Autisme har traditionelt været betragtet som en mental forstyrrelse, men på baggrund af nyere forskning samt en voksende indflydelse fra autismerettighedsbevægelsen, er tendensen i de senere år gået i retningen af at se autisme som én ud af flere menneskelige neurologier med sine styrker såvel som svagheder (se: neurodiversitet).^[7], og dermed ikke som en personlig defekt, som kan eller skal kureres.^[8][9] I en autistisk sammenhæng omtales ikke-autistiske mennesker ofte som neurotypiske (denne betegnelse bruges dog også i modsætning til andre divergerende neurologiske tilstande^[10]).

Omkring tre ud af fire diagnosticerede autister er drenge. Man har tidligere ud fra et klinisk synspunkt antaget, at autisme blot optrådte oftere hos drenge end hos piger, men ny forskning antyder at det ofte blot er sværere at diagnosticere piger end drenge.^[11][12]

Der har de sidste årtier været en voldsom stigning i antallet stillede autismediagnoser. Årsagerne debatteres både inden og uden for forskningen. Nogle mener, at stigningen skyldes en reel vækst i forekomsten af autisme, andre at stigningen blot skyldes at disse mennesker tidligere fik andre diagnoser. En anden forklaring er den øgede fokus på sociale færdigheder, større klasser i folkeskolen og generelt øget vægtning af sociale færdigheder, hvilket gør, at autister i højere grad skiller sig ud.

1. ^ Psykiatrifonden: Autisme, hentet 10/12/2023.
2. ^ Specialpsykologen Christian A. Stewart-Ferrer har skrevet dette offentligt tilgængelige paper om især højere fungerende autismespektrumforstyrrelser
3. ^ Mandy W, Lai MC (marts 2016). "Annual Research Review: The role of the environment in the developmental psychopathology of autism spectrum condition". Journal of Child Psychology and Psychiatry, and Allied Disciplines. 57 (3): 271-292. doi:10.1111/jcpp.12501. eISSN 1469-7610. ISSN 0021-9630. OCLC 01307942. PMID 26782158.
4. ^ Hvad er autisme (Webside ikke længere tilgængelig), hentet 10/12/2023.
5. ^ Autismeforeningen.dk, Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse? (Webside ikke længere tilgængelig)
6. ^ Bennedbæk, Malou, 2023: Ross, Rachel og Joey: TV-serier har hjulpet Johann med hans autisme. Tv2kosmopol.dk. Hentet 10/12/2023.
7. ^ Pellicano E, den Houting J (april 2022). "Annual Research Review: Shifting from 'normal science' to neurodiversity in autism science". Journal of Child Psychology and Psychiatry, and Allied Disciplines. 63 (4): 381-396. doi:10.1111/jcpp.13534. eISSN 1469-7610. ISSN 0021-9630. OCLC 01307942. PMC 9298391. PMID 34730840. S2CID 241118562. {{cite journal}}: Tjek |pmc= (hjælp)
8. ^ "Welcome to the Autistic Community" (amerikansk engelsk). Autistic Self Advocacy Network. Arkiveret fra originalen 21. februar 2023. Hentet 2023-02-21.
9. ^ Bailin A (6. juni 2019). "Clearing Up Some Misconceptions about Neurodiversity". Scientific American Blog Network (engelsk). Nature America, Inc. Arkiveret fra originalen 29. juni 2019. Hentet 17. marts 2022.
10. ^ "Neuroptypical" (på engelsk). Hentet 10/12/2023.
11. ^ "Piger med autisme og ADHD overses". Arkiveret fra originalen 27. januar 2011. Hentet 2. juni 2011.
12. ^ Flickor ges fel diagnoser – Vetenskap & miljö | Sveriges Radio