Autoritarisme

Denne artikel omhandler den politiske styreform. For begrebet indenfor psykologien, se autoritær personlighed

Autoritarisme er en styreform karakteriseret ved en stærk centralmagt og begrænsede politiske friheder. Individuelle friheder er underlagt staten, og der findes intet forfatninggaranteret ansvar.[1] Juan Linz karakteriserede i 1964 autoritære[2] politiske systemer ved fire kvaliteter:

  1. begrænset politisk pluralisme; dvs. at sådanne regimer begrænser politiske institutioner og grupper såsom lovgivende forsamlinger, politiske partier og interessegrupper;
  2. en basis for legitimitet på grundlag af følelse, især identificering af regimet som et nødvendigt onde til at kunne bekæmpe "let genkendelige samfundsproblemer" såsom underudvikling eller oprør;
  3. minimal social mobilisering, ofte forårsaget af begrænsninger af befolkningen såsom undertrykkelse af politiske modstandere og anti-regime-aktivitet;
  4. uformelt defineret udøvende magt med ofte vag og skiftende magt.[3]

De fleste moderne diktaturer anvender et autoritært koncept til at danne en regering.[1] Begrebet stammer fra den romerske republik, hvor det henviste til en form for diktatur, der kunne indføres i nødsituationer.[1]

  1. ^ a b c Sekiguchi, Masashi. Government and Politics - Volume I. EOLSS Publications. s. 92. ISBN 9781905839698. Hentet 26. december 2016.
  2. ^ Richard Shorten (2012). Modernism and Totalitarianism: Rethinking the Intellectual Sources of Nazism and Stalinism, 1945 to the Present. Palgrave Macmillan. p. 256 (note 67). ISBN 978-0230252073. For a long time the authoritative definition of authoritarianism was that of Juan J. Linz. See Linz, 'An Authoritarian Regime: The Case of Spain' in Cleavages, Ideologies and Party Systems, ed. Eric Allard and Yrjo Littunen (Helsinki: Academic, 1964), 255
  3. ^ Gretchen Casper, Fragile Democracies: The Legacies of Authoritarian Rule, p. 40-50 (citing Linz 1964).

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search