Bahrain

Kongeriget Bahrain مملكة البحرين (arabisk) (tr. Mamlakat al Bahrayn)
Flag Nationalvåben
Nationalmelodi: Bahrainona
Hovedstad og største by	Manama 26°13′N 50°35′Ø / 26.217°N 50.583°Ø / 26.217; 50.583
Officielle sprog	Arabisk
Regeringsform	Monarki
• Konge	Hamad ibn Isa Al Khalifah (fra 1999)
• Premierminister	Sulman Ali Khalifa
Uafhængighed
• Fra Storbritannien	15. august 1971
Areal
• Total	786 km2
• Vand (%)	Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået	1.311.134 (2014)[1]
• Tæthed	1.667/km2
BNP (nominelt)	USD 39,30 mia. (2021)[2], USD 44,39 mia. (2022)[2]
Valuta	Bahrainsk dinar (BHD)
Tidszone	UTC+3
• Sommertid	UTC+3
Kendings- bogstaver (bil)	BRN
Luftfartøjs- registreringskode	A9C
Internetdomæne	.bh
Telefonkode	+973
ISO 3166-kode	BH, BHR, 048

Bahrain (arabisk: البحرين; tr. al-Baḥrayn), officielt Kongeriget Bahrain (arabisk: مملكة البحرين; tr. Mamlakat al-Baḥrayn) er en suveræn stat i Mellemøsten. Bahrain er en østat ved Den Arabiske Halvø i Den Persiske Bugt. Landet udgøres af en lille øgruppe omkring øen Bahrain, der ligger mellem halvøen Qatar og Saudi-Arabiens nordøstkyst, som Bahrain er forbundet med via den 25 km lange Kong Fahd-vejdæmning. Landet har 1.311.134 (2014)^[1] indbyggere, hvoraf halvdelen er udlændinge. Med et areal på 786 km^2[3] er Bahrain det tredje mindste land i Asien efter Maldiverne og Singapore. Landets hovedstad og største by er Manama, der har 297.502^(2012)[4] indbyggere.

Bahrain var i oldtiden en del af Dilmun-civilisationen.^[5] Øriget har siden oldtiden været berømmet for perlefiskeri, og bahrainske perler blev til langt op i 1800-tallet regnet for verdens fineste. I 628 konverterede Bahrain som et af de første områder i verden til islam. Efter en periode med arabisk herredømme, blev Bahrain erobret af Portugal i 1521. Portugiserne blev fordrevet fra øerne i 1602 af den safavidiske shah Abbas 1. I 1783 blev Bahrain erobret af arabiske stammer anført af al-Khalifa-slægten, som endnu sidder på magten i landet.

I slutningen af 1800-tallet blev Bahrain efter forhandlinger med Storbritannien et britisk protektorat. D. 15. august 1971 erklærede Bahrain sig for uafhængigt. Landet var oprindeligt et emirat, men blev i 2002 erklæret for et islamisk konstitutionelt kongedømme. I 2011 var øerne skueplads for omfattende protester inspireret af Det Arabiske Forår. Bahrains herskende al-Khalifa-familie er blevet beskyldt og kritiseret for brud på menneskerettighederne, herunder fængsling, tortur og henrettelse af politiske dissidenter, oppositionsfigurer og shia-muslimer.^[6][7]

Bahrain var Mellemøstens første oliestat.^[8] Siden slutningen af 1900-tallet har Bahrain investeret i bank- og turismesektoren.^[9] Mange internationale finansielle institutioner har filialer i hovedstaden. Bahrain rangerer højt på FN’s HDI-liste og anerkendes af Verdensbanken som et højindkomstland. Bahrain er medlem af FN, NAM, Den Arabiske Liga, OIC og GCC.

1. ^ ^{a b} World Bank Open Data, hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
2. ^ ^{a b} Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
3. ^ www.bahrain.bh (fra Wikidata).
4. ^ Bahrain in Perspective An Orientation Guide (fra Wikidata).
5. ^ Lawton, John. "Oman: The Lost Land." Saudi Aramco World Magazine 34, 3 (1983): 18-19.
6. ^ Conn, David. "How Bahrain uses sport to whitewash a legacy of torture and human rights abuses." The Guardian. 17. juli 2017.
7. ^ "Bahrain king enacts election ban on opposition figures." Arkiveret 20. december 2019 hos Wayback Machine PressTV. 12. juni 2018.
8. ^ Peterson, J.E. (2009). Joshua Teitelbaum (red.). "Bahrain: Reform-Promise and Reality" (PDF). Political Liberalization in the Persian Gulf. New York: Columbia University Press: 157.
9. ^ "Bahrain's economy praised for diversity and sustainability." Bahrain Economic Development Board. Hentet 20. december 2019.