Ballon

Denne artikel omhandler befordringsmidlet. Opslagsordet har også en anden betydning, se Ballon (legetøj).

Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks. plastic, nylon eller polyester og er fyldt med hydrogen, helium, methan eller varm luft, som skaber opdriften. Under ballonen hænger en kurv til passagerer og last.

Balloner blev ved de første succesfulde forsøg på at få mennesker op at flyve. Eksperimenter med et ballonlignende fartøj begyndte så tidligt som i 1709, hvor den brasilianske præst og opfinder Bartolomeu de Gusmão udviklede en varmluftsballon til indendørs brug. I 1783 demonstrerede brødrene Joseph og Étienne Montgolfier, at en stofballon fyldt med varm luft ville lette fra jorden. Fritidsflyvning begyndte i 1906 og især belgierne markerede sig i diverse konkurrencer.

Ved begyndelsen til det nye århundrede blev en ny form for ballon også opfundet. En selvdrivende, styrbar ballon kaldet et luftskib eller en zeppeliner efter den tyske greve og officer Ferdinand von Zeppelin.

Efter nogle stille år omkring anden verdenskrig blomstrede sporten op igen på grund af blandt andet nye materialer og propanbrænderen, som konstant kunne forsyne ballonen med varm luft.

Op i gennem 1990'erne er sporten steget mere og mere i popularitet og i 1999 fuldførte Brian Jones og Bertrand Piccard den første tur i varmluftballon rundt om jorden uden ophold. Deres rejse startede i Schweiz og de landede i Egypten efter at have fløjet mere end 46.000 km.

Populariteten har bl.a. medført, at varmluftballoner udformes som kunstværker, som f.eks. The Skywhale, som er designet af den australske kunstner Patricia Piccinini som led i fejringen af 100-året for byen Canberras grundlæggelse.