Bevidsthed

Bevidsthed er evnen til at opleve noget. Et menneske har bevidsthed, men en sten har ikke bevidsthed. Det vil sige: Et menneske kan opleve noget, men en sten kan ikke opleve noget.

Ud fra denne grundlæggende betydning har andre betydninger udviklet sig. Når man for eksempel siger ”Han har ingen miljøbevidsthed”, bruges ”bevidsthed” i betydningen ”opmærksomhed”.^[1] Bevidstheden kan være mere eller mindre koncentreret om eller fokuseret på bestemte fænomener.

Menneskets bevidsthed kan både være rettet mod noget i den ydre verden via sanserne og mod noget i den indre verden, mod sig selv.^[1] Med hensyn til det sidste adskiller menneskets bevidsthed sig fra dyrenes bevidsthed (for så vidt som de har bevidsthed), idet dyrene ikke har selvbevidsthed. Rodney Cotterill definerer selvbevidsthed som evnen til at undersøge sine egne tanker.^[2]

”Bevidsthed” bruges ikke alene om oplevelse, men også om oplagring af oplevelse i form af erindringer, viden og færdigheder. På den måde kommer ”bevidsthed” til at være identisk med ”sjælen” eller ”psyken”. ”I dag kalder vi sjælen bevidsthed i videnskaben.” (Sam Parnia)^[3][4]

Websters internationale ordbog definerer bevidsthed som totaliteten af sansninger, erkendelser, følelser, vilje, ideer, tanker og holdninger; noget der er adskilt fra det fysiske.^[5] På baggrund af denne forståelse af bevidsthed har nogle skelnet mellem ”jeget” og ”bevidstheden”, således at jeget er det, der oplever, mens bevidstheden er det i psyken, der kan opleves eller opfattes af jeget, for eksempel tanker.^[6]

1. ^ ^{a b} Lexico UK Dictionary [1] Arkiveret 24. november 2021 hos Wayback Machine
2. ^ Rodney Cotterill: Enchanted Looms, Cambridge University Press, 1998.
3. ^ Callum Hoare: Ater Breakthrough: Why scientist claimed ’Soul does exist after death.’ [2]
4. ^ Sam Parnia - What is consciousness? [3]
5. ^ Webster's Third New International Dictionary, 1966-udgaven, bind 1, side 482
6. ^ C.G. Jung: Gesammelte Werke, Bd. 6: Psychologische Typen, Zürich 1960, s. 451 og 471