Biologisk klassifikation

Den standard for klassifikation, som de fleste forskere accepterer.

Biologisk klassifikation eller videnskabelig klassifikation inden for biologi, er en metode, som biologer anvender til at gruppere og kategorisere arter. Biologisk klassifikation er videnskabelig taksonomi, og den må skelnes fra folkelig taksonomi, der mangler videnskabeligt grundlag. Moderne, biologisk klassifikation bygger på Carl von Linnés arbejder, hvor han grupperede arterne efter fællestræk i deres fysiske kendetegn. Disse inddelinger er senere blevet revideret for at forbedre sammenhængen med Charles Darwins princip om fælles afstamning. Molekylær systematik, der bruger DNA-sekvenser, har dannet baggrund for mange af de nyeste ændringer, og sådan vil det formentlig fortsætte. Biologisk klassifikation er en del af videnskabsretningen biologisk systematik.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search