Brint

Hydrogen
Farveløs gas
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	H
Atomnummer	1
Elektronkonfiguration	1
Gruppe	1
Periode	1
Blok	s
CAS-nummer	1333-74-0
E-nummer	E-949
Atomare egenskaber
Atommasse	1,00794(7)
Atomradius	25 pm
Kovalent radius	37 pm
Van der Waals-radius	120 pm
Elektronkonfiguration	1s1
Elektroner i hver skal	1
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	1, −1
Elektronegativitet	2,20 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	gas
Krystalstruktur	hexagonal
Massefylde (gas)	0,08988 g/L
Smeltepunkt	−259,14 °C
Kogepunkt	−252,87 °C
Kritisk punkt	−240,18 °C, 1,239 MPa
Smeltevarme	(H2) 0.117 kJ/mol
Fordampningsvarme	(H2) 0.904 kJ/mol
Varmefylde	(H2)28.836 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne	0,1805 W/(m·K)
v d r

Brint eller hydrogen er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H₂. Brint er brændbart (deraf navnet brint).

Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af den kendte del af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i Jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand.

Brint er et af de få brændstoffer, der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.

Brint anses af mange for at kunne spille en vigtig rolle i den grønne omstilling i form af grøn brint, fremstillet ved power-to-X. Det skyldes, at brinten kan erstatte fossile brændsler i en række processer, som er svære at gøre kulstoffri på andre områder. Indtil videre er fremstillingen og anvendelsen af grøn brint dog dyrere end de traditionelle fossile anvendelser og derfor ikke økonomisk konkurrencedygtig.