Cameroun

Republikken Cameroun

République du Cameroun (fransk)
Republic of Cameroon (engelsk)
MottoPaix, Travail, Patrie
Peace, Work, Fatherland

(fransk og engelsk: "Fred, Arbejde, Fædreland")
Camerouns placering
Hovedstad Yaoundé
3°52′N 11°31′Ø / 3.867°N 11.517°Ø / 3.867; 11.517
Største by Douala
Officielle sprog Fransk og engelsk
Demonym camerouner
Regeringsform Republik
Paul Biya
Joseph Ngute
Uafhængighed 
Areal
• Total
475.442 km2  (nr. 53
• Vand (%)
1,3
Befolkning
• Anslået Juli 2009
18.879.301[1] (nr. 58)
• Folketælling 2003
15.746.179
• Tæthed
102,8/km2  (nr. 167)
BNP (KKP) Anslået 2008
• Total
41,467 mia. USD[2]
• Pr. indbygger
2.139 USD[2]
BNP (nominelt) Anslået 2008
• Total
23,732 mia. USD[2]
• Pr. indbygger
1.224 USD[2]
Gini (2001) 44,5 (medium)
HDI (2007) Stigning 0,532 (medium) (nr. 144)
Valuta CFA-franc (XAF)
Tidszone UTC+1 (WAT)
UTC+1 (findes ikke)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
CAM
Luftfartøjs-
registreringskode
TJ
Internetdomæne .cm
Telefonkode +237
ISO 3166-kode CM, CMR, 120
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "etableret_begivenhed" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "etableret_dato" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).

Cameroun (fransk: Cameroun; engelsk: Cameroon), officielt Republikken Cameroun (fransk: République du Cameroun; engelsk: Republic of Cameroon), er en suveræn stat i Vest- og Centralafrika.

Landet grænser mod Nigeria i vest, Tchad i nordøst, Centralafrikanske Republik i øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo i syd. Camerouns kyst ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Landet kaldes "Miniafrika" pga. sine geologiske og kulturelle forskelle. Landets natur består af strande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner. Det højeste punkt er Mount Cameroon mod sydvest, og de største byer er Douala, Yaoundé og Garoua. Over 200 forskellige etniske og sproglige grupper hører hjemme i Cameroun. Landet er kendt for sin traditionelle musik, som især er makossa og bikutsi og for sit dygtige fodboldlandshold. Engelsk og fransk er de officielle sprog.

De første beboere i landets nuværende område var sao-civilisationen, der levede omkring Tchad-søen, og jæger- og samlerfolket baka i regnskoven mod sydøst. Portugisiske udforskere kom til området i 1400-tallet og navngav det Rio dos Camarões, hvor navnet Cameroun stammer fra. Fulani-soldater grundlagde i 1800-tallet Adamawa-emiratet mod nord, og forskellige etniske grupper mod vest og nordøst etablerede stærke høvdingesamfund og fon. Cameroun blev en tysk koloni i 1884. Efter 1. verdenskrig blev territoriet et mandatområde delt mellem franskmændene og briterne. Partiet Union des Populations du Cameroun kæmpede for landets uafhængighed, men blev forbudt i 1950'erne. Der blev ført krig mellem de franske og camerounske styrker indtil 1971. I 1960 blev Fransk Cameroun selvstændigt som Republikken Cameroun under præsident Ahmadou Ahidjo. Den sydlige del af Britisk Cameroun sluttede sig til det selvstændige land i 1961 og skabte dermed Den Føderale Republik Cameroun. Landet fik navnet Den Forenede Republik Cameroun i 1972 og Republikken Cameroun i 1984.

Sammenlignet med andre afrikanske lande er Cameroun politisk og socialt stabilt. Dette har muliggjor landbrugs-, vej- og jernbaneudvikling og en stor råolie- og tømmerindustri. Alligevel lever mange camerounere i fattigdom som landmænd. Magten ligger i hænderne på præsidenten, Paul Biya, og hans parti Cameroon People's Democratic Movement, og korruption er udbredt i landet. Den engelsktalende befolkning er vokset og vil ikke styres af regeringen. Områdets politikere går ind for større decentralisering og ønsker uafhængighed til de tidligere britisk styrede territorier.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet CIA
  2. ^ a b c d "(engelsk) Cameroon". International Monetary Fund. Hentet 1. oktober 2009.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search