Caspar David Friedrich

Caspar David Friedrich
Portræt af Caspar David Friedrich, Gerhard von Kügelgen ca. 1806–11[1]
Personlig information
FødtCaspar David Friedrich
5. september 1774(1774-09-05)
Greifswald, Tyskland
Død7. maj 1840 (65 år)
Teplitz, Tjekkiet
GravstedTrinitatisfriedhof Rediger på Wikidata
NationalitetTysk
FarAdolph Gottlieb Friedrich Rediger på Wikidata
MorSophia Dorothea Bechly Rediger på Wikidata
SøskendeChristian Friedrich[2] Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCaroline Friedrich Rediger på Wikidata
BarnAdolf Friedrich Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltLandskabsmalerier
Uddannelses­stedKunstmaler
Elev afJohann Gottfried Quistorp, Christian August Lorentzen, Thomas Thorild, Jens Juel Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, gravør, billedhugger, bygningstegner, tegner, akvarelmaler, landskabsmaler Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst, landskabsmaleri, tegnekunst Rediger på Wikidata
PeriodeRomantikken
ArbejdsgiverKunstakademiet i Dresden Rediger på Wikidata
ArbejdsstedDresden (1798), Wien, København, Neubrandenburg, Greifswald, Loschwitz Rediger på Wikidata
Kendte værkerTo mænd, der betragter Månen Rediger på Wikidata
GenrePortræt, landskabsmaleri, genremaleri Rediger på Wikidata
BevægelseTysk romantisme Rediger på Wikidata
InspireredeDen danske guldalders malere
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Vandreren over tågehavet (1818). 94.8 × 74.8 cm, Hamburger Kunsthalle. Dette velkendte og særligt romantiske mesterværk blev beskrevet af forfatteren John Lewis Gaddis som efterladende en modstridende fornemmelse, "antyder både herredømme over et landskab og individets ubetydelighed i det. Vi ser intet ansigt, så det er umuligt at vide om udsigten er oplivende eller skræmmende for den unge mand – eller begge dele."[3]

Caspar David Friedrich (født 5. september 1774, død 7. maj 1840) var en tysk romantisk landskabsmaler, som er den vigtigste tyske kunstner i sin generation.[4] Han er bedst kendt for sine allegoriske landskaber midt i karrieren. De viser ofte eftertænksomme figurer i silhuet mod natteskyer, morgentåge, nøgne træer eller gotiske ruiner. Hans primære interesse som kunstner var beskuelsen af naturen, og hans ofte symbolske og anti-klassicistiske værker søger at videregive en subjektiv følelsesmæssig reaktion på naturen. Friedrichs billeder er karakteristiske ved at vise en lille skikkelse i et stort landskab, så personerne reduceres til en størrelse, som ifølge kunsthistorikeren Christopher John Murray "retter betragterens blik mod deres metafysiske dimension".[5]

Friedrich blev født i Svensk Forpommern i byen Greifswald, hvor han begyndte sine kunststudier som ung. Han studerede i KøbenhavnDet Kongelige Danske Kunstakademi 1794 - 1798[6] og var i januar 1798 på modelskolen under Andreas Weidenhaupt, Johannes Wiedewelt og Nicolai Abildgaard, hvorefter han slog sig ned i Dresden. Han blev voksen i en periode, hvor der overalt i Europa var en stigende desillusionering over et materialistisk samfund. Det gav anledning til en ny påskønnelse af det åndelige. Dette skifte blev ofte udtrykt gennem en revurdering af naturen, når kunstnere som Friedrich, J.M.W. Turner (1775–1851) og John Constable (1776–1837) søgte at afbilde naturen som en "guddommelig skabning, der skulle sættes op mod det kunstige i menneskelig civilisation".[7]

Friedrichs arbejde bragte ham stort ry tidligt i hans karriere, og samtidige som den franske billedhugger David d'Angers (1788–1856) omtalte ham som en mand, som havde opdaget "landskabets tragedie".[8] Alligevel kom hans arbejde i unåde i hans senere år. Han døde i glemsel og ifølge kunsthistorikeren Philip Miller "halv gal".[9] Da Tyskland bevægede sig i mod moderniseringen i slutningen af 1800-tallet, opstod der en ny følelse af hastværk i kunsten, og Friedrichs eftertænksomme afbildninger af stilhed blev set som produkt af en forgangen tid. Begyndelsen af 1900-tallet bragte en ny beundring af hans arbejde, første gang i 1906 med en udstilling af 32 af hans malerier og skulpturer i Berlin. I 1920'erne blev hans billeder opdaget af ekspressionisterne, og i 1930'erne og begyndelsen af 1940'erne hentede surrealisterne og eksistentialisterne ofte inspiration i hans arbejde. Opblomstringen af nazismen i 1930'erne fik igen Friedrichs popularitet til at vokse, men den blev fulgt af en nedtur, da hans billeder blev sat i forbindelse med nationalsocialismen og misfortolket som nationalistiske.[10] Det var først i slutningen af 1970'erne at Friedrich genvandt sin stilling som ikon for den tyske romantiske bevægelse og en maler af international betydning.

  1. ^ Bildnis Caspar David Friedrich (tysk), akg-images.de, hentet 8. december 2019
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Gaddis, John (2002), The Landscape of History: How Historians Map the Past, Oxford Oxfordshire: Oxford University Press, ISBN 0-19-506652-9
  4. ^ Vaughan 1980, s. 65
  5. ^ Murray 2004, s. 338
  6. ^ Kunsthal Charlottenborg : exhibition/view/54
  7. ^ Vaughan 2004, s. 7
  8. ^ Under et besøg i 1834 i Dresden. Citeret i Vaughan 2004, s. 295
  9. ^ Miller, Philip B. (Spring 1974), "Anxiety and Abstraction: Kleist and Brentano on Caspar David Friedrich", Art Journal, 33 (3): 205-210, doi:10.2307/775783, JSTOR 775783
  10. ^ Forster-Hahn, Françoise (marts 1976), "Recent Scholarship on Caspar David Friedrich", The Art Bulletin, 58 (1): 113-116, doi:10.2307/3049469, JSTOR 3049469

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search