Central line

Central line
Et Central line litra 1992 forlader Theydon Bois
Overblik
Type	Delvis under jorden
System	London Underground
Antal stationer	49
Passagertal	260,916 million (2011/12)[1]
Farve på kort	Rød
Website	tfl.gov.uk
Drift
Åbnet	1900
Depot(er)	West Ruislip Hainault White City[2]
Rullende materiel	1992-tubemateriel 8 vogne per togsæt
Teknisk
Strækningslængde	74 km
Sporvidde	1435 mm
Transport for Londons jernbaner London Underground Bakerloo Central Circle District Hammersmith & City Jubilee Metropolitan Northern Piccadilly Victoria Waterloo & City Andre baner Docklands Light Railway Tramlink Overground TfL Rail v d r

Central line er en London Underground-bane, der løber gennem det centrale London, fra Ealing og Ruislip i vest til Epping, Essex i nordøst. Banen er farvet rød på netværkskortet og betjener 49 stationer på 74 km. Den er den længste Underground-bane.^[3] Den er også den ene af kun to baner i Underground-netværket, der krydser Greater Londons grænse. Den anden er Metropolitan line. Som en af Londons dybtliggende tube-jernbaner er togene mindre end dem på de britiske fjernbaner.

Banen åbnede som Central London Railway i 1900, som den tredje dybtliggende tube-bane, der blev muliggjort af elektriske tog, og krydser det centrale London i en øst-vestgående akse. Den blev senere forlænget til den vestlige forstad Ealing. Efter 2. verdenskrig blev banen forlænget betragteligt til de nyligt anlagte forstæder ved overtagelse af damptrukne ruter i de ydre forstæder til Londons grænser og videre mod øst. Disse realiserede planer var blevet forsinket af krigen, hvor anlægget stoppede og de ubenyttede tunneller blev benyttet som beskyttelsesrum og fabrikker. Væksten i forstæderne viste sig dog at blive mindre end forventet, og af de planlagte forlængelser blev en (til Denham) forkortet pga. sin beliggenhed i det grønne bælte rundt om London, og en anden (til Ongar) blev i sidste ende lukket i 1994 pga. lave passagertal. Central line har siden en større renovering i 1990'erne hovedsageligt været drevet automatisk med automatic train operation, selvom alle tog stadig har lokomotivfører. Mange af banens stationer er af historisk interesse, lige fra Central London Railway-bygningerne i Vestlondon fra århundredeskiftet til modernistiske efterkrigsdesigns på West Ruislip- og Hainault-grenene, så vel som victorianske ECR- og GER-bygninger øst for Stratford, fra da banen til Epping var en afgrening gennem åbent land.

Målt på passagertal er Central line den travleste bane i London Underground. I 2011/12 blev over 260 millioner passagerrejser foretaget på Central line. Banen har i øjeblikket den højeste frekvens i London Underground med 34 tog i timen i drift i en halv time i vestgående retning i morgenmyldretiden, og mellem 27 og 30 tog i timen gennem resten af myldretiderne.^[4] Dette gør banen til både den travleste og mest frekvente jernbane i Storbritannien. Det er den eneste tube-bane, der løber øst-vest gennem Londons centrale kerne, går under shoppingcentrummet i Oxford Street og det finansielle centrum i City. Elizabeth line, der forventes at begynde drift i 2018 og have fuld drift i 2019, vil skabe skiftemuligheder til Central line på Stratford, Liverpool Street, Tottenham Court Road, Bond Street og Ealing Broadway, hvilket vil reducere områdets overbelægning.^[5]

1. ^ "LU Performance Data Almanac" (2011/12 udgave). Transport for London. Arkiveret fra originalen 3. august 2012. Hentet 1. august 2012.
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Tfl Key Facts
3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Line Facts
4. ^ "Central Line Timetable" (PDF). TfL. Arkiveret fra originalen (PDF) 15. april 2014. Hentet 7. juli 2015.
5. ^ "Tube Map". TfL. Arkiveret fra originalen 10. februar 2017. Hentet 7. juli 2015.