Chagatai-khanatet

Chagatai-khanatet omkring år 1300.

Chagatai-khanatet (Mongolsk: Цагаадайн Хаант Улс Tsagadaina Khaanat Ulus) var et mongolsk og senere tyrkisk khanat,[1][2] der omfattede de lande, der blev styret af Chagatai Khan, anden søn af Djenghis Khan og hans efterkommere og efterfølgere. Det var oprindeligt en del af det mongolske imperium, men det blev en funktionelt adskilt khanat med fragmenteringen af det mongolske imperium efter 1259. Chagatai-khanatet anerkendte Yuan-dynastiets nominelle overherredømme i 1304,[3] men blev opdelt i to dele i midten af det 14. århundrede: den vestlige Chagatai-khanat og Moghulistan-khanat.

På sin højde i slutningen af det 13. århundrede strakte khanatet sig fra Amu Darya syd for Aralsøen til Altai-bjergene på grænsen mellem nutidens Mongoliet og Kina.[4] Chagatai var beliggende i dele af det nuværende Afghanistan, Pakistan, Tadsjikistan og Kirgisistan.

Khanatet varede i en eller anden form fra 1220-erne til slutningen af det 17. århundrede, selvom den vestlige halvdel af khanatet gik tabt til Timur Lenks imperium i 1370. Den østlige halvdel forblev under Chagatai-khaner, der til tider var allierede eller i krig med Timurs efterfølgere, Timurid-dynastiet. Endelig faldt de resterende Chagatai-domæner i det 17. århundrede under det teokratiske regime under Afaq Khoja og hans efterkommere, khojaer, som udøvede overhøjhed i Xinjiang under Dzungar og manchuere efter hinanden.

  1. ^ Black, Cyril E.; Dupree, Louis; Endicott-West, Elizabeth; Matuszewski, Daniel C.; Naby, Eden; Waldron, Arthur N. (1991). The Modernization of Inner Asia. Armonk, N.Y.: M.E. Sharpe. s. 57. ISBN 978-1-315-48899-8. Hentet 20. november 2016.
  2. ^ Upshur, Jiu-Hwa L.; Terry, Janice J.; Holoka, Jim; Cassar, George H.; Goff, Richard D. (2011). Cengage Advantage Books: World History (5th udgave). Cengage Learning. s. 433. ISBN 1-133-38707-1. Hentet 20. november 2016.
  3. ^ Dai Matsui – A Mongolian Decree from the Chaghataid Khanate Discovered at Dunhuang. Aspects of Research into Central Asian Buddhism, 2008, s. 159–178
  4. ^ Se Barnes, Parekh and Hudson, s. 87; Barraclough, s. 127; Historical Maps on File, s. 2.27; og LACMA for forskellige versioner af khanatets grænser.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search