Chiton

Ung græker med kort chiton. Ung græker med kort chiton.
Ung græker med kort chiton.
Vognstyreren fra Delfi i stofrig chiton af nyere, jonisk type.

Chiton var hos grækerne i den klassiske oldtid betegnelsen for den underklædning, som hos mænd og kvinder blev båret inderst på legemet og tillige var hjemmedragten. Den vekslede gennem tiden både i form og stof.

Betegnelsen fremkom samtidig med, at man fra Orienten fik kendskab til nye stoffer, især af linnedkarakter, medens man tidligere næsten udelukkende anvendte uld. Brugen af chiton fremkom først hos jonerne i Lilleasien, men blev snart optaget i Grækenland, først af mændene, især af de fornemmere klasser. Hos kvinderne kom den noget senere i brug og trængte igennem i noget forskellig form.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search