Christian 9.

Christian 9.
Valgsprog: Med Gud for Ære og Ret
Portræt udført af Henrik Olrik, 1871
Konge af Danmark (mere..)
Regerede	15. november 1863 – 29. januar 1906 (42 år og 75 dage)
Forgænger	Frederik 7.
Konseils-præsidenter	Se liste C.C. Hall D.G. Monrad C.A. Bluhme C.E. Frijs Ludvig Holstein-Holsteinborg C.A. Fonnesbech J.B.S. Estrup Tage Reedtz-Thott Hugo Hørring Hannibal Sehested J.H. Deuntzer J.C. Christensen
Efterfølger	Frederik 8.
Hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg Regerede: 1863–1864 Forgænger: Frederik 7.
Ægtefælle	Louise af Hessen-Kassel (g. 1842)
Børn	med Dronning Louise: Frederik 8., Konge af Danmark Alexandra, Dronning af Storbritannien Georg 1., Konge af Grækenland Dagmar, Kejserinde af Rusland Thyra, Hertuginde af Cumberland Prins Valdemar
Hus	Huset Glücksborg
Far	Vilhelm, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Mor	Louise Karoline af Hessen-Kassel
Født	8. april 1818(1818-04-08) Gottorp Slot, Slesvig
Død	29. januar 1906 (87 år) Amalienborg, København
Hvilested	15. februar 1906 Roskilde Domkirke
Beskæftigelse	Konge
Religion	Lutheransk
v d r

Ridder af Elefantordenen 1843

Christian 9. (født 8. april 1818 på Gottorp Slot i Slesvig, død 29. januar 1906 på Amalienborg i København^[1]) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).

Han voksede op som en yngre søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og tilhørte dermed en fjern sidelinje af det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3. I 1852 blev han imidlertid udset til tronfølger i Det danske monarki, da Frederik 7. ikke havde arvinger, og man derfor måtte forvente at den oldenborgske slægts hovedlinje snart ville uddø. Ved Frederik 7.'s død i 1863 besteg han tronen som den første danske konge af den glücksburgske (lyksborgske) linje af den oldenborgske slægt. Han tog som valgsprog: Med Gud for Ære og Ret.

Starten på hans regeringstid blev præget af nederlaget i den anden slesvigske krig i 1864 og tabet af Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans efterfølgende regeringsår var domineret af forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først ved systemskiftet i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.

Christian giftede sig i 1842 med sin halvkusine Prinsesse Louise af Hessen. Deres seks børn giftede sig ind i flere af Europas fyrstehuse og skaffede Christian 9. tilnavnet Europas svigerfar.

1. ^ Christian 9. på gravsted.dk