Crack (kokain)

Crack eller crack-kokain er kokain, der er forarbejdet, så det kan ryges.^[1]

I det verdensanerkendte medicinske tidsskrift The Lancet fremsatte David Nutt ^(en) et al i 2007 et system til vurdering af misbrugsstoffers skadevirkning, ikke overraskende er kokain at finde i toppen af listen kun overgået af heroin.^[2]

Kokain hydroklorid er den mest udbredte og kendte af kokainens tilstandsformer, og misbruges af en bred demografi. Den mest almindelig indtagelsesform er optagelse gennem næseslimhinderne ved snifning. En dansk undersøgelse foretaget i efteråret og vinteren 2008-2009 blandt unge danske natklubgæster (n = 1489) fastslår at sandsynligheden er 48% for, at en arbejdende mand på 25 år som har indtaget otte genstande alkohol, har erfaring med kokain. (Gennemsnitlig indtagelse af alkohol per person på danske natklubber var otte genstande på tidspunktet for undersøgelsen.)

Sandsynligheden for at have erfaring med kokain stiger til 57% for en arbejdende mand på 20 år, som har indtaget 14 genstande alkohol.^[3]

Kokain hydroklorid kan ikke benyttes til rygning, da stoffet ved opvarmningen spaltes til inaktive pyrolyseprodukter.

Stofbrugere fremstiller derfor selv crack via Freebasing ^(en), hvor kokainhydroklorid vaskes med en vandig basisk opløsning f.eks. natriumbikarbonat og udskilles som fri kokain base. Processen er velkendt i rusmiddelmiljøet hvor detaljeret information og vejledning på videoer deles mellem brugerne på internettet. ^[4]

Crack ryges som oftest i selvfremstillede glaspiber. Center for opsøgende Indsats og Brugerforeningen for aktive stofbrugere gennemførte fra 2009 forsøg med udvikling og uddeling af crack-rygesæt.^[5]

Hastigheden hvorved kokain optages og kan detekteres i blodet, varierer som forventet med indtagelsesmåden. Ved rygning ses høje plasmakoncentrationer næsten momentant. ^[6]

Wallace beskriver det i 1991 som; ”…even an intravenous user of cocaine would be impressed with the much more rapid and intense effects from the smoking route, using crack.”^[7]

I artiklen ”Drug users’ perceptions of ‘controlled’ and ‘uncontrolled’ Use” beskriver Tom Decorte det som følgende:^[8]

Fourteen (13.7% of the 102 who replied to this question) believed that uncontrolled users are unable to stop using (the binge pattern).

It is of interest that many refer to this binge pattern when talking about freebasing:

They all base too, and when it’s gone, they start looking for lumps on the carpet, anything. Or they see white lumps everywhere…..

1. ^ Rusmiddelguide for forældre Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine way-to-go.dk
2. ^ Nutt, D., King, L.A., Saulsbury, W. and Blakemore, C. (2007) Development of a rational scale to assess the harm of drugs of potential misuse. Lancet, 369, 1047–1053.
3. ^ Järvinen M, Demant, Jakob, Østergaard, Jeanette. Stoffer og natteliv. Kbh.: Hans Reitzel; 2010.
4. ^ Fremstilling af freebase - YouTube
5. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 17. oktober 2015.
6. ^ Jatlow P. Cocaine: analysis, pharmacokinetics, and metabolic disposition. Yale J Biol Med. 1988;61(2):105–13.
7. ^ Wallace BC. Crack cocaine: A practical treatment approach for the chemically dependent. Philadelphia, PA, US: Brunner/Mazel; 1991. 304 p.
8. ^ Decorte T. Drug users’ perceptions of “controlled” and “uncontrolled” use. Int J Drug Policy. 2001 Oct 1;12(4):297–320.