Cromwells erobring af Irland

Artiklen indgår i en serie om Irlands historie

Cromwells erobring af Irland refererer til den erobring som Parlamentets tropper under ledelse af Oliver Cromwell foretog af Irland i årene 1649-53 under krigen i de tre kongeriger.

I 1649 landede Cromwell og hans nydannede hær i Irland på et mandat fra det engelske parlament. Siden den irske opstand i 1641 havde Irland hovedsageligt været under ledelse af de forenede katolikker, der i 1649 underskrev en aftale med det royalistiske parti, der kort efter led nederlag i den engelske borgerkrig. Cromwells tropper besejrede både de forenede katolikker og de royalistiske tropper – som altså i sidste ende gjorde en ende på den irske forbundskrig – og besatte landet. Cromwell gennemtrumfede en række hårde straffelove mod katolikker. Det betød en konfiskation af næsten al katolsk jord. Parlamentets generobring var ekstrem brutal og der foregik krigsforbrydelser og endda folkedrab under generobringen. Cromwell er stadig en meget hadet person i Irland. En historiker påstod for nylig, at Cromwells militærstrategi lå inden for de rammer krig forgik indenfor i 1600-tallet, og at hans grusomhed er blevet blæst op til af senere propagandister^[1], disse påstande er dog ikke accepteret af mange historikere.^[2]. Felttoget anslås at have berørt 15-20% af den irske befolkning enten i form af døden eller eksil^[3].

1. ^ For example Philip McKeiver in his, 2007, A New History of Cromwell's Irish Campaign ISBN 978-0-9554663-0-4 and Tom Reilly, 1999, Cromwell: An Honourable Enemy ISBN 0-86322-250-1
2. ^ History Ireland, review of "Cromwell: An Honourable Enemy" History Ireland
3. ^ Padraig Lenihan, Confederate Catholics at War, p112