Dansk Bogfortegnelse

Titelblad på Almindeligt dansk-norsk Forlagscatalog 1841, der regnes som den første danske bogfortegnelse. (Det Kgl. Bibliotek)

Dansk Bogfortegnelse, udkommet siden 1841

Dansk Bogfortegnelse er en del af den danske nationalbibliografi og har til formål at registrerer alle bøger, som udkommer i Danmark inden for de til enhver tid gældende danske grænser. Den registrerer alle trykte og elektroniske bøger udgivet i Danmark også selv om de ikke er i almindelig handel. Undtaget er materiale, der kun har interesse for en snæver eller lokal kreds.[1]

Det har gennem tiderne skiftet, hvilke andre materialetyper (musikalier, kort, periodika), der i en periode har været medtaget i Dansk Bogfortegnelse. Grundlaget for registreringen er pligtafleveringen, som i nyere tid er kombineret med frivillige ordninger. Udvælgelsen baseres på optagelseskriterier fastlagt af Bibliografisk Råd under Slots- og Kulturstyrelsen.[2]

  1. ^ Biblioteks ABZ. Håndbog om biblioteker og kultur. Udarbejdet af Kirsten Grubbe Jensen og Gunhild Søndergaard. 202, s. 70-71.
  2. ^ Dansk BiblioteksCenters hjemmeside https://www.dbc.dk/fbi/nationalbibliografi/fortegnelser-og-optagelseskriterier.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search