Danske indvandrere i Argentina

Hovedparten af de danske indvandrere i Argentina kom til landet i perioden fra ca. 1848-1930, hvor Danmark i lighed med det øvrige Europa gennemlevede en stor udvandringsbølge ("flugten til Amerika") primært på grund af fattigdom kombineret med høj befolkningstilvækst. Størstedelen af udvandrerne fra Danmark drog til USA, men ca. 18.000 danskere (3-4 %) valgte Argentina. På grund af ustabile politiske og økonomiske forhold i Argentina slog kun 60 % af de danske indvandrere permanente rødder i landet, mens resten rejste tilbage til Danmark eller videre til andre lande.

Indvandrerne havde behov for at indrette deres eget minisamfund, hvor de indbyrdes kunne tale deres eget modersmål, opretholde hjemlandets traditioner og udvikle et netværk i form af kirker, skoler, aviser osv. Danskerne blev især som landmænd hurtigt en del af det argentinske arbejdsmarked, men kulturelt tog integrationen flere generationer. Gennem et tæt knyttet personligt netværk og institutioner såsom kirker, skoler, klubber og andre foreninger bevarede de danske indvandrere og deres efterkommere en danskhed, som endnu den dag i dag findes i Argentina.

Det er især på denne måde, at den danske indvandringshistorie i Argentina er markant forskellig fra den tilsvarende i USA, der har fået mest opmærksomhed i Danmark på grund af dens langt større omfang.

Ifølge det danske generalkonsulats beregninger fra 1902 var der bosat 2.034 danskere i hele republikken Argentina. Af disse boede 12 % i selve hovedstaden, 81 % i provinsen Buenos Aires og kun 7 % i landets øvrige provinser.