De forenede Bryggerier

De forenede Bryggerier (DfB) var et aktieselskab dannet på initiativ af C.F. Tietgen i 1891. Selskabet bestod af 11 mindre københavnske bryggerier med en blandet produktion af hvidtøl og lagerøl.

Bryggerisammenslutningen var et resultat af konkurencesituationen på det københavnske ølmarked i 1880'erne. Det dominerende bryggeri på markedet, Gamle Carlsberg, øgede sine markedsandele fra 1882, hvilket skabte en usund konkurrence blandt de mindre bryggerier. Der blev givet gaver, rabatter, lån for at fastholde kunder, dette pressede bryggerierne økonomisk. På initiativ af Philip W. Heyman fra Tuborgs Fabrikker blev der forsøgt at danne et priskartel af de københavnske bryggerier i 1881, og J.C. Jacobsen fra Gl. Carlsberg forsøgte med dannelse af en bryggeriforening, men ingen af initiativerne lykkedes. Ved udsigten til indførslen af ølskatten i 1891 ændrede situationen sig, for nu fik C.F. Tietgen overbevist de mindre bryggerier om fornuften i en sammenlægning. Sammenslutningen bestod af:

Kongens Bryghus ved Langebro 1905

Ved Sammenslutningen var aktiekapitalen 6 mio. kr. med C.F. Tietgen som bestyrelsesformand. Selskabet stod svagt på lagerølsmarkedet, men havde dominerende indflydelse på hvidtølsmarkedet, der havde en langt større betydning på daværende tidspunkt. Hvidtøl indtoges ofte sammen med brændevin, der var langt større end i dag på dette tidspunkt, ligeledes passede hvidtøl godt sammen med traditionel dansk bondekost med masser af sul. I 1893 udgjorde det samlede salg 324.000 tønder.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search