Depression (psykisk)

Denne artikel omhandler psykisk depression. Opslagsordet har også anden betydning, se Depression (økonomi) eller Depression (flertydig)

Depression (psykisk) Klassifikation
Information
Navn	Depression (psykisk)
Medicinsk fagområde	psykiatri
Genetisk association	CACNA1C, TRPS1, DRD2, ANK3, GRM7, MYO10, ITGA11, SYNE1, KCNH5, PCLO, ENOX1, FAT4, CCBE1, SHC4, SP4, ESRRG
SKS	DF32, DF33, DF34
ICD-10	F32, F33, F34
ICD-9	296.2, 296.3
OMIM	608520, 608691
DiseasesDB	3589
MedlinePlus	003213
ICD-9-CM	296.30, 296.20, 296.2, 296.3
Patientplus	depression-pro
MeSH	D003865
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Depression (også kaldet klinisk depression, unipolar depression og sygelig depression) er en sindslidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje. I folkemunde bruges ordet depression til tider også om almindelig tristhed. Derfor kan udtrykket klinisk depression bruges for at understrege, at der er tale om en egentlig depression. En klinisk depression er som regel behandlingskrævende. Kernesymptomerne er en enorm tristhed (sænket stemningsleje), tab af lyst og interesse, samt nedsat energi og øget træthed. Ud over følelsesmæssige symptomer, så dækker depressionsbegrebet også over kropslige/adfærdsmæssige symptomer såsom søvnløshed (insomni), manglende sexlyst, koncentrationsbesvær og hæmning (patienten taler langsomt og svarer i enstavelsesord). Data fra en lang række undersøgelser, viser at kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær^[1] udgør en central faktor i udviklingen af depression.

I Danmark diagnosticeres depressioner ud fra WHOs ICD-10 kriterier. Før i tiden delte man depressioner ind i endogene (indefra-kommende), som optræder uafhængigt af ydre påvirkning, og den reaktive depression, der er en reaktion på ydre påvirkning. Dette viste sig dog i længden at være utilstrækkeligt, pga. manglende symptombeskrivelser ud fra observationer af patienter. Med indførelsen af ICD-10 i 1994 begyndte man at fokusere mere på symptomer og delte depressionen ind i: Depressiv enkelt episode, tilbagevendende (periodisk) depression og vedvarende (kroniske) affektive tilstande, som dystymi og cyklotymi. ICD-10 inddeler yderligere depressionen i let, middel og svær. Normalt foregår dette ved at tælle antallet af observerede symptomer, men for nylig er man begyndt at fokusere mere på styrken af symptomerne.

Op mod 15 % af alle danskere får på et tidspunkt i deres liv en depression, og ca. 3% af danskerne har depression.^[2] Mellem 200.000 og 300.000 skønnes at have en depression, der er så alvorlig, at de har brug for behandling.^[3]

1. ^ Kognitive svækkelser ved depression, impulskontrol.dk, arkiveret fra originalen 31. august 2018, hentet 28. april 2021
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet sst
3. ^ "Depression, www.netpsykiater.dk". Arkiveret fra originalen 10. december 2013. Hentet 26. november 2013.