Der Spiegel

Der Spiegel
Spiegelhaus i Hamburg.
Virksomhedsinformation
SelskabsformMedievirksomhed
Grundlagt4. januar 1947
GrundlæggerRudolf Augstein
HovedsædeHamborg
Eksterne henvisninger
http://www.spiegel.de/
Rudolf Augstein

Der Spiegel (dansk: Spejlet) (egen skrivemåde: DER SPIEGEL) er Tysklands største og mest indflydelsesrige nyhedsmagasin. Det udgives ugentligt fra Hamburg med et oplag på lige over 1 mio., mens læserantallet er lidt over 6 mio.

Første udgave af Der Spiegel udkom i Hannover 4. januar 1947. Det var en videreføring af tidsskriftet Diese Woche, som fulgte stilen fra amerikanske nyhedsmagasiner. Nogle unge tyske redaktører, anført af Rudolf Augstein, forsøgte at efterkomme kravene til kritisk og seriøs journalistik. Rudolf Augstein skaffede sig forlæggerlicens og gav tidsskriftet navnet Der Spiegel. Fra første udgave var han udgiver og chefredaktør. Han forblev udgiver til sin død i 2002.

Siden 1952 har Der Spiegel holdt til i Hamburg, i Spiegel-bygningen i den gamle bydel. Koncernen flyttede i 2010 til Ericusspitze i Hamborgs inderhavn i et byggeri tegnet af Henning Larsen Architects.[1] Der Spiegels form og indhold kan minde om amerikanske nyhedsmagasiner som Time og Newsweek, men Der Spiegels lange, dybdeborende artikler har mere til fælles med det britiske The Economist. Nuværende chefredaktører er Mathias Müller von Blumencron og Georg Mascolo.

Magasinet har fået stor anerkendelse for sine reportager, der som regel er skrevet af en gruppe journalister og bagefter er udsat for et fakta-tjek. Spiegel konkurrerer bl.a. med Focus og Stern, men i modsætning til Stern har Spiegel overvejende lange artikler. Siden 1994 har bladet haft en omfattende hjemmeside, der foruden artikler fra magasinet også indeholder aktuelle nyheder fra bureauer.

Der Spiegels oplag steg hurtigt, og magasinets indflydelse voksede i takt med oplaget. Oplaget øgedes fra 15.000 i 1947 til 65.000 og 437.000 i 1961. I 1970'erne havde tidsskriftet et oplag på omkring 900.000 eksemplarer. I 1990 kom oplaget over en million sandsynligvis på grund af mange nye læsere i det tidligere DDR. Bladets indflydelse hviler på to grundpiller; først og fremmest den moralske autoritet tidsskriftet fik som følge af de første års undersøgende journalistik, og som blev forstærket af flere betydelige scoop i 1980'erne. Der Spiegel forlaget udgiver mange bøger og siden 1988 har det på Satellit-TV udsendt et TV-program, og har yderligere udvidet produktspekteret i 1990'erne. Blandt andet udgiver Spiegel-forlaget i dag det månedlige Manager Magazin.

  1. ^ Henning Larsen Architetcs tegner Spiegels nye hus

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search