Detroit City of Detroit | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | USA | ||||
Borgmester | Mike Duggan | ||||
Amt | Wayne County | ||||
Delstat | Michigan | ||||
Grundlagt | 1701 | ||||
Demografi | |||||
By | 681.090 (2013) | ||||
- Areal | 370,4 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 2.454,5 pr. km² | ||||
Metropol | 4.403.437 (2009) | ||||
Andet | |||||
Tidszone | -5 (EST) | ||||
Højde m.o.h. | 183 m | ||||
Hjemmeside | www.detroitmi.gov | ||||
Oversigtskort | |||||
Detroit er med 681.090 indbyggere (2013)den største by i den amerikanske delstat Michigan.[1] Byen er opkaldt efter det franske ord détroit, som betyder “stræde”. Den er administrativt centrum i det amerikanske county Wayne County. Befolkningen var i 1960 på ca. to millioner, men er nu mere end halveret, hvad der giver omfattende økonomiske problemer.[2] Som en redningsplan har byrådet foreslået at jævne en tredjedel af den allerede slemt forfaldne by[3] med jorden.[4]
Detroit ligger ved Detroit-floden og Lake St. Clair. Den er grundlagt i 1701 af franske pelshandlere og havde i slutningen af 1800-tallet en omfattende industri (fødevare-, stål- og kemisk industri). Detroit er i dag bedst kendt for at være et vigtigt centrum for bilindustri og hovedsæde for "The Big Three": bilproducenterne Ford, General Motors og Chrysler. Den er også kendt for sin musikindustri omkring Motown-studierne, specialiseret i soulmusik. Byen har derfor også kælenavnene "Motor City" og "Motown". Byens største universitet Wayne State University er kendt bl.a. for sin biologiske og medicinske forskning. Økonomien er meget afhængig af bilindustrien, og byen har de sidste 30 år haft store sociale problemer. I 1967 begyndte en omfattende renovering af de centrale dele af byen, og i den forbindelse opførtes det store højhuskompleks "The Renaissance Center" ved floden. I Detroit ligger bl.a. kunstmuseet "Detroit Institute of Art", og i forstaden Dearborn findes Henry Ford Museum.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search