Djoser

En statue af Djoser der står i Kairo museum, men originalt i hans serdab
Djosers trappepyramide

Djoser ("Manden med den gudelige krop") var den anden farao i det 3. dynasti (ca. 2690 fvt.-2670 fvt.). Farao Djoser fik først sit navn ca. 1000 år efter sin regeringstid. Han blev oprindelig kaldt Netjerichet.

Andre navne:

  • Hor Netjer-I-Chet (Horus-navn fra hans pyramide)
  • Djoser-Sa (Kongerække i Sethos-templet i Abydos)
  • Djoser-It (Kongepapyrus Turin)
  • Tosorthros (Manetho Africanus)
  • Zoser (Ældre stavemåde)

Hans identitet regnes for fastslået, selv om hans navn først dukker op i senere kongerækker, mens han selv på sine monumenter altid betegner sig med Horus-navnet Netjerrichet. Hans Nebti-navn var Ntrj-ht-Nbtj. Ifølge Turin kongepapyrusen regerede han i 19 år. Han var broder til (eller søn af) Nebka, hans mor (eller bedstemor) Nimaathapu var gift med Chasechemui. Af hans familie bliver tre "kongedøtre" – Inetkaues, Hetephernebti og et ødelagt navn nævnt, af hvilke måske en var hans gemalinde. Han bliver anset for at være den egentlige grundlægger af det gamle rige.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search