Docklands Light Railway

Docklands Light Railway (DLR)
Overblik
Type	Minimetro
Lokalitet	Storlondon
Antal stationer	45
Antal linjer	Bank-Lewisham Bank-Woolwich Arsenal Stratford-Lewisham Tower Gateway-Beckton Stratford International-Woolwich Arsenal Stratford International-Beckton
Dagligt passagertal	192.000 (2009-10)
Drift
Åbnet	31. august 1987
Ejer(e)	DLR Ltd; en del af Transport for London (TfL)
Operatør(er)	Serco Docklands Ltd
Depot(er)	Poplar Beckton
Rullende materiel	DLR-materiel 3 vogne pr. togsæt
Teknisk
Strækningslængde	34 km
Sporvidde	1.435 mm
Elektrificering	tredjeskinne, 750 V DC
Strækningshastighed	80 km/t

v d r Docklands Light Railway
Alle stationer har trinfri adgang.
Forklaring Bank Tower Gateway ( Fenchurch Str ( Tower Hill) Tower Pier) Royal Mint Street Junction Shadwell( Shadwell) Limehouse Regent's Canal Limehouse Cut Westferry Delta Junction West India Quay-shunt benyttes kun i myldretiderne West India Quay West India Docks Canary Wharf Poplar opr. sted Heron Quays West India Docks Poplar Depot Heron Quays ( Canary Wharf) All Saints West India Docks Langdon Park South Quay oprindeligt sted Limehouse Cut South Quay Millwall Inner Dock Devons Road Crossharbour Bow Church( Bow Road) Mudchute flyttet i 1999 Pudding Mill Lane flyttet i 2014 Stratford International Island Gardens flyttet i 1999 Stratford Themsen Stratford High Street Blackwall Abbey Road East India West Ham River Lee/Lea Star Lane Cutty Sark for Maritime Greenwich Canning Town Greenwich Deptford Creek (fire krydsninger) Deptford Bridge Royal Victoria Elverson Road Custom House for ExCeL River Ravensbourne Prince Regent Lewisham Royal Albert Beckton Park Thames Wharf foreslået Cyprus West Silvertown Gallions Reach Pontoon Dock Beckton Silvertown foreslået Beckton Depot London City Airport King George V Themsen Woolwich Arsenal

Docklands Light Railway er et fuldautomatisk minimetrosystem, der åbnede i 1987 for at servicere byudviklingen i Londons Docklands-område.^[1][2] Det dækker adskillige områder af London og strækker sig mod nord til Stratford, mod syd til Lewisham, mod vest til Tower Gateway og Bank i finansdistriktet City of London, og mod øst til Beckton, London City Airport og Woolwich Arsenal.

Den var Londons første automatiske regulære togbetjening. Systemet er dog ikke fuldstændigt ubemandet, da det betjenes af TfL-ansatte, som er lønnet lavere end lokomotivførere. Strejker blandt TfL-førerne påvirker ikke driften af DLR.^[3] Dette har ført til forslag om at fuldautomatisere resten af London Underground, hvilket også vil forøge driftskapaciteten.^[4]

DLR drives under koncession, udbudt af Transport for London til Serco Docklands Ltd, en del af Serco Group. Systemet ejes af DLR Limited, en del af London Rail-divisionen i Transport for London (TfL). I 2006 befordrede DLR over 60 millioner passagerer.^[5] Den er blevet forlænget adskillige gange og yderligere forlængelser planlægges. Selvom den ligner andre kollektive transportsystemer i London, så som London Underground, er DLR-tog ikke kompatible med Underground-netværket, Crossrail eller resten af Storbritanniens jernbanenetværk.

1. ^ "Docklands Light Railway Capacity Upgrading". Railway Technology. No date. Arkiveret fra originalen 11. juni 2017. Hentet 19. marts 2012. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
2. ^ Cross, David (1. september 1987). "Enthusiasts flock to busy opening day: Docklands Light Railway". The Times. London.
3. ^ Tripathi, Shruti (23. december 2011). "How TfL will keep London moving despite Boxing Day strike". London Loves Business. Arkiveret fra originalen 25. april 2012. Hentet 4. april 2012.
4. ^ Chapman, James (14. januar 2011). "Boris Johnson: I'll use driverless Tube trains to break strikes". Daily Mail. London. Arkiveret fra originalen 31. juli 2012. Hentet 4. april 2012.
5. ^ Transport for London (4. april 2007). "Docklands Light Railway carries 60 million passengers". Pressemeddelelse.