Drivhuseffekt

Denne artikel omhandler den atmosfæriske drivhuseffekt. For princippet bag drivhuse, se Drivhus.

Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen. Temperaturen på planetens overflade og i atmosfæren bliver dermed højere end den ville have været uden denne effekt. Effekten har navn efter det fænomen, at glasfladerne i et drivhus tillader de kortbølgede solstråler at passere ind i drivhuset, men ikke den langbølgede varmestråling at forlade drivhuset, og resultatet bliver, at drivhuset virker som en varmefælde.^{[kilde mangler]}

Siden industrialiseringen er der konstateret temperaturændringer og andre klimaændringer, der er videnskabelig konsensus om de menneskeskabte klimaforandring^[1]. En ukontrolleret drivhuseffekt kaldes løbsk drivhuseffekt.

1. ^ IPCC AR4 WG1 (2007), Solomon, S.; Qin, D.; Manning, M.; Chen, Z.; Marquis, M.; Averyt, K.B.; Tignor, M.; Miller, H.L. (red.), Climate Change 2007: The Physical Science Basis, Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, Cambridge University Press, ISBN 978-0-521-88009-1 (pb: 978-0-521-70596-7)