Elam

Elam (persisk: تمدن عیلام) var et oldtidsrige øst for Sumer og Akkad i det, som nu er det sydvestlige Iran. Elamiterne kaldte deres land Haltamti (senere elamitisk Atamti) som naboerne akkaderne lånte som Elam. Haltamti var kendt som Elam i det Det Gamle Testamente, hvor de bliver kaldt efterkommerne af Elam, den ældste søn af Sem. Riget eksisterede fra ca. 2.400 til 646 f.Kr., da det blev okkuperet af Assyrien. Hovedstaden hed Susa og ruinerne af denne by ligger ca. 35 mil øst for Bagdad.

Højlandet under Elam blev mere og mere identificeret med dets lavere liggende, senere hovedstad, Susa, og geografer efter Ptolemaios kaldte det Susiana. Selv om det var primært centreret i provinsen Khuzestan i imperiets tid, udvidede elamiterne deres civilisation ind i provinsen Fars i forhistorisk tid. Navnet på den moderne provins Khuzestān kommer fra den gammelpersiske rod Hujiyā, som betyder "Elam".