Elben

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Elben
Elbbroen i Lauenburg
Overblik
Lande	Tyskland, Tjekkiet
Geografi
Udspring	Bílé Labe, Krkonoše, Tjekkiet
- højde	1.386 m.o.h.
Udmunding	Elbmundingen, Nordsøen, Tyskland
- højde	0 m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde	1.091 km
Middelvandføring	711 m³/s
- målested	Elbmundingen
Afvandingsareal	148.268 km²
Afvandings­område	Tjekket, Tyskland
Elbens afvandingsareal

Floden Elben (tjekkisk: Labe, tysk: die Elbe) er en 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, og passerer gennem Dresden, Magdeburg og Hamborg i Tyskland, før den løber ud i Nordsøen nær Cuxhaven.

Elben udgjorde fra 1945 til 1989 en del af grænsen mellem Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) og Den Tyske Demokratiske Republik (Østtyskland). På grund af den forholdsvis uforstyrrede natur i grænseområdet kunne der udvikle sig nogle miljømæssigt særdeles værdifulde og bevaringsværdige naturområder.

Under oversvømmelseskatastrofen i sommeren 2002 blev Dresden oversvømmet. Det førte til planer om at udvide flodområdet ved at trække digerne tilbage, hvorved der skabes større oversvømmelsesbuffere, der kan formindske faren for de store oversvømmelser.

Floden Moldau (Vltava), der er ca. 430 km lang og løber gennem Prag, løber sammen med Elben ved byen Melnik, der ligger 35 km nord for Prag, og er på dette sted mere vandrig end Elben og det fremtræder mere som to hovedfloder, der løber sammen end en biflod.

I modsætning til Rhinen spiller Elben ingen stor rolle i den tyske nationaldigtning, fordi den ikke strømmer gennem omstridte områder. Rhinen er også mere betydningsfuld, hvad indenlandsk vandtransport angår.

I bronzealderen var Elben en vigtig handelsrute, da det var nemt at ro imod den svage strøm.

I 1214 overdrog den tyske kejser Frederik 2. alt land nord og øst for Elben til Valdemar Sejr^[1]

1. ^ Valdemarstiden 1157-1241 Arkiveret 14. marts 2012 hos Wayback Machine på danmarkshistorien.dk