Elektron | |
---|---|
![]() | |
Klassificering | |
Elementarpartikel Fermion Lepton | |
Generelle egenskaber | |
Generation | Første |
Interaktion(er) | Gravitation, Svag kernekraft og Elektromagnetisme |
Symbol | e- |
Antipartikel | Positron |
Fysikke egenskaber | |
Masse | 510,998 918 (44) keV/c² |
Elektrisk ladning | -1,6 × 10-19 C |
Magnetisk moment | −1.00115965218111 μB |
Spin | 1/2 |
Levetid | Stabil |
Historie | |
Forudsagt | Stoney (1874) |
Opdagelse | Thomson (1897)[1] |
En elektron er en subatomar elementarpartikel. Den har en negativ elektrisk ladning på ca. -1,6 × 10-19 coulomb og en masse på 9,109 × 10-31 kg (0,51 MeV/c²), eller 0,000549 u (unit).
Elektronen bliver almindeligvis betegnet e-. Elektronens antipartikel er positronen (e+) som er identisk med elektronen, men har en positiv elektrisk ladning.
Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig, hvis bedste beskrivelse er tredimensionelle stående bølger i rumtiden. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1.800 gange så stor som en elektrons.
Elektronerne svæver rundt i nogle elektronskaller, rundt om atomkernen. Elektronerne er inddelt efter deres energi i skallen. Der er 8 skaller i alt.
Elektronbanerne som elektronerne løber i er vilkårlige.
Når elektroner forsøges sendt igennem meget små ledninger viser det sig, at elektroner også her opfører sig som kvantebølger.[2]
Elektroner tilhører en klasse af subatomare partikler kaldet leptoner, som formodes at være fundamentale. Elektronen har spin 1/2, som medfører at den er en fermion, dvs. opfylder Paulis udelukkelsesprincip og Fermi-Dirac statistikken.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search