Elisabeth Toubro

Elisabeth Toubro
Født8. december 1956 (67 år)
Nuuk, Grønland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afHein Heinsen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBilledhugger Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEckersberg Medaillen (1999),
Thorvaldsen Medaillen (2010) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Elisabeth Toubros hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elisabeth Toubro (født 8. december 1956 i Nuuk) er billedhugger. Hun er datter af lærerne Niels Toubro og Kaja Gylding. Hun kom til Danmark som 17-årig og blev uddannet 1982-86 på Kunstakademiet i København under Hein Heinsen.

I 1980'erne var hun en central skikkelse i gruppen af kunstnere, der foretog en betydelig fornyelse af dansk skulptur med vægt på fortælling og ofte henvendt til Grønland og et traditionsbrud i deres anvendelse af materialer. Hendes udstilling Inertia min elskede i 1983 med Stræde og Nygård var markant ved, at den præsenterede aspekter af minimalisme, mens den viste, hvordan skulptur kunne trænge igennem strukturer for at afsløre meddelelser fra flere perioder med henvisninger til traditionens rum. Andre bemærkelsesværdige udstillinger blev præsenteret på Skulpturens tidSophienholm i 1987 og JuxtapositionCharlottenborg i 1993. Hun har også præsenteret separatudstillinger i New York City (i 1994) og Indianapolis (i 1998).

Nøgleaspekter af hendes arbejde inkluderer metamorfose, transformation og fortælling som afbildet i hendes Søjlekonstruktion i 1995, da formen på hendes søjle gav anledning til en slags muterende søjlevækst. Blandt de materialer, som hun har brugt, er glasfiber, polystyren, vinyl, metal og polyvinylchlorid.[1]

I løbet af 1990'erne begyndte hun at beskæftige sig med den rolle, som offentlige skulpturer har i den moderne verden, herunder det indtryk, der er tilbage, når et værk ses fra vinduet på en forbipasserende bil. Et bemærkelsesværdigt eksempel er Byfraktal, en stor skulptur af rustfrit stål og glasfiber på Søren Kierkegaards Plads uden for den kort forinden opførte Sorte Diamant i 2000.[1][2]

  1. ^ a b kvinfo
  2. ^ "Byfraktal". Elisabethtoubro.dk. Hentet 13. oktober 2014.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search