Elizabeth 2. af Storbritannien

Elizabeth 2.
Dronning Elizabeth i 2015
Dronning af Storbritannien og Nordirland
Kroning 2. juni 1953
Westminster Abbey, London
Regerede 6. februar 19528. september 2022 (70 år og 214 dage)
Forgænger Georg 6.
Premierministre
Efterfølger Charles 3.
Ægtefælle Prins Philip (g. 1947; d. 2021)
Børn
Fulde navn Elizabeth Alexandra Mary Windsor
Hus Huset Windsor
Far George 6. af Storbritannien
Mor Elizabeth Bowes-Lyon
Født 21. april 1926
Mayfair, London, England
Død 8. september 2022 (96 år)
Balmoral Castle, Skotland
Hvilested King George VI Memorial Chapel, St George's Chapel, Windsor Castle
Signatur
Religion Anglikansk

Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926, død 8. september 2022) var dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 14 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun var mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholdt sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1.000 år.

Elizabeth blev født i Mayfair, London, som det første barn af hertugen og hertuginden af York (senere Georg 6. af Storbritannien og dronning Elizabeth). Hendes far overtog tronen, efter hans bror, Edvard 8. valgte at abdicere i 1936. Dermed rykkede hun op som den første i arvefølgen til tronen. I 1947 giftede hun sig med Philip, hertug af Edinburgh, der tidligere havde været prins af Grækenland og Danmark. De fik fire børn: Charles, Prins af Wales, Anne, Princess Royal, Prins Andrew, Hertug af York og Prins Edward, Jarl af Wessex.

Ved farens død i februar 1952 blev Elizabeth overhoved for Commonwealth og regerende dronning over syv uafhængige Commonwealth-lande: Storbritannien, Dominion of Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika, Pakistan og Ceylon. Hun har regeret som konstitutionel monark igennem store politiske udfordringer, såsom devolution i Storbritannien, Storbritanniens optagelse i EU, Brexit, patriering af Canada og afkolonisering af kolonier i Afrika mellem 1956 og 1992, hvor en række lande fik forskellige grader af uafhængighed, mens lande som Sydafrika, Pakistan og Ceylon (omdøbt til Sri Lanka) blev republikker. 1992 udråbte hun selv som sit annus horribilis; primært grundet brudte ægteskaber blandt hendes børn og en storbrand på Windsor Castle. Hendes mange historiske besøg og møder inkluderer statsbesøg i Irland og besøg hos eller fra fem forskellige paver. Blandt de store personlige begivenheder for Elizabeth er hendes kroning i 1953 og fejringen af hendes sølv-, guld- og diamantjubilæeer i 1977, 2002 og 2012. I 2022 blev hun den første britiske monark til at nå at holde sit 70-års regeringsjubilæum. I 2021, efter 73 års ægteskab, døde hendes mand prins Philip i en alder af 99 år.

Hun var den længstlevende og længst siddende britiske monark. Hun var det længst siddende kvindelige statsoverhoved i verdenshistorien.[1]

Elizabeth har ved forskellige lejligheder oplevet republikanske stemninger, og pressen har kritiseret kongefamilien, særligt efter at flere af hendes børns ægteskaber er gået i opløsning og håndteringen af Prinsesse Dianas død i 1997.

Ridder af Elefantordenen

1947
  1. ^ "Top 10 oldest monarchs in the world, theguardian.com, 23. januar 2015". Arkiveret fra originalen 24. januar 2015. Hentet 24. januar 2015.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search