Ernst August 1. af Hannover

Ernst August 1.
Portræt udført af George Dawe i 1828
Konge af Hannover
Regerede20. juni 183718. november 1851 (14 år og 151 dage)
ForgængerVilhelm 4.
EfterfølgerGeorg 5.
ÆgtefælleFrederikke af Mecklenburg-Strelitz (g. 1815)
Barn
Fulde navntysk: Ernst August
engelsk: Ernest Augustus
HusHuset Welf
FarGeorg 3. af Storbritannien
MorCharlotte af Mecklenburg-Strelitz
Født5. juni 1771(1771-06-05)
Buckingham House, London, England
Død18. november 1851 (80 år)
Hannover, Kongeriget Hannover, Tyske Forbund
HvilestedWelfenmausoleum, Hannover
Signatur
Ridder af Elefantordenen

1838

Ernst August 1. (5. juni 177118. november 1851) var konge af Hannover fra 1837 til 1851.

Han var søn af kong Georg 3. af Storbritannien og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz. Han blev født i London men blev sendt til Tyskland i sine ungdomsår for at modtage sin uddannelse og militære træning. Under Revolutionskrigene havde han en kort militær karriere, der blandt andet gav ham flere skæmmende ar i ansigtet. I 1799 fik han tildelt titlen hertug af Cumberland og Teviotdale. Under sin tid i England var han kendt som fortaler for yderligtgående Tory synspunkter og for et skandaleombrust privatliv.

Da kong Vilhelm 4. af Storbritannien døde i 1837, arvede hans niece Victoria den britiske trone. Kongeriget Hannover i Tyskland, der siden 1714 havde delt monark med Storbritannien, overgik derimod til Ernst August, da arvefølgen i Hannover fulgte den saliske lov, hvor kvinder var udelukket fra arvefølgen.

Ernst August var den første konge af Hannover, der var bosat i landet. Han nægtede straks at anerkende landets frisindede forfatning fra 1833 og undertrykte enhver opposition til sit styre. I 1840 udstedte han en ny og langt mere konservativ forfatning.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search