Europamesterskabet i fodbold 2008

Europamesterskabet i fodbold 2008
UEFA EURO 2008
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er)Schweiz Schweiz og Østrig Østrig
Dato(er)7. juni – 29. juni
Antal hold16 (fra 52 forbund)
Stadion(er)(i 8 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder Spanien Spanien (2. titel)
Andenplads Tyskland Tyskland
Turneringsstatistik
Antal kampe31
Antal scoringer77  (2.48 pr. kamp)
Tilskuere1.140.902  (36.803 pr. kamp)
Topscorer(e)Spanien David Villa (4 mål)
Bedste spillerSpanien Xavi
Forrige sæsonEM 2004
Næste sæsonEM 2012
Fra kampen mellem Grækenland og Spanien

Europamesterskabet i fodbold 2008 (med det officielle navn UEFA EURO 2008) var det 13. EM i fodbold. Mesterskabet blev arrangeret af det europæiske fodboldforbund, UEFA, og selve slutrunden, som fik deltagelse af 16 hold, blev afviklet i Østrig og Schweiz i perioden 7.29. juni 2008. Spanien sikrede sig sit andet europamesterskab, da de i finalen på Ernst Happel Stadion vandt 1-0 over Tyskland.

Kvalifikationsturneringen, hvori der blev fundet de 14 hold, der sammen med de to værtslande deltog i slutrunden, blev afviklet i perioden 16. august 200624. november 2007, og resultaterne medførte, at følgende 14 hold kvalificerede sig:

Frankrig Frankrig
Grækenland Grækenland
Holland Holland
Italien Italien
Kroatien Kroatien
Polen Polen
Portugal Portugal
Rumænien Rumænien
Rusland Rusland
Spanien Spanien
Sverige Sverige
Tjekkiet Tjekkiet
Tyrkiet Tyrkiet
Tyskland Tyskland

Slutrunden blev den første siden 1980 uden dansk deltagelse og den første siden 1984 uden det engelske landshold.

Til dette europamesterskab var der en ny pokal på spil, som afløste den hidtidige Coupe Henri Delaunay. Pokalen blev afsløret den 27. januar 2006, og den er (ligesom sin forgænger) opkaldt efter den tidligere franske generalsekretær for UEFA, Henri Delaunay. Den øverste del af den nye pokal ligner den gamle, men den nye er større og 2 kg tungere, og soklen er udvidet til 18 cm. Den er designet af juvelerfirmaet Asprey.

Forsvarende europamester er Grækenland fra EM 2004 i Portugal.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search