Exodus (skib)

For alternative betydninger, se Exodus. (Se også artikler, som begynder med Exodus)
EXODUS 1947
Byggeår 1928
Værft Wilmington, Delaware, USA
Dåbsnavn SS President Warfield
Længde 98 m
Bredde 17,2 m
Dybdegang 5,6 m
Tonnage 1614 ton
Fart 15 knob

Exodus 1947 var et skib, der sejlede med jødiske emigranter. Den 11. juni 1947 sejlede det fra Frankrig med 4.554 overlevende Holocaust-flygtninge med kurs mod det britiske mandatområde Palæstina. Emigranter kunne ikke på lovlig vis immigrere til Palæstina, hvorfor skibet forsøgte at omgå briternes begrænsninger på nye jødiske immigranter til området. Under omfattende mediedækning blev skibet bordet af det engelske Royal Navy, og alle passagererne blev deporteret tilbage til Europa.

Skibet hed oprindeligt SS President Warfield, var ejet af Baltimore Steam Packet Company og sejlede med passagerer og gods mellem Norfolk i Virginia og Baltimore i Maryland i USA fra dets søsættelse i 1928 til 1942. Under 2.verdenskrig var det både i tjeneste hos Royal Navy og United States Navy, for sidstnævnte som USS President Warfield (IX-169)[1].

Navnet Exodus er en reference til Anden Mosebogs historie om israelitternes udvandring fra Egypten.

  1. ^ Oversat fra Engelsk wikipediaartikel.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search