FARC

FARC eller FARC-EP er en forkortelse af det spanske Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia – Ejército del Pueblo (Colombias revolutionære væbnede styrker – Folkets hær). FARC er en revolutionær, kommunistisk, væbnet oprørsgruppe i Colombia og ulovlig ifølge colombiansk lov. Gruppen blev grundlagt i årene 1964-1966 som en militaristisk fraktion af PCC – Partido Comunista Colombiano, det Colombianske Kommunistparti. FARC har siden midten af 1960'erne været i væbnet konflikt med andre paramilitære grupper og Colombias regering, hvilket har kostet i hundredtusindvis af ofre. I 2016 nærmede FARC og regeringen sig så meget, at der blev indgået en våbenstilstand, der trådte i kraft 29. august, hvor FARC's ledelse bad samtlige medlemmer om at nedlægge våbnene og indstille kamphandlinger, mens regeringen underskrev et dekret om, at militæret skulle indstille alle kamphandlinger rettet mod FARC.^[1]

Fra 2012-2016 forhandlede repræsentanter fra den colombianske regering og repræsentanter fra FARC en fredsaftale i Havana i Cuba. Norge og Venezuela var særlige garanter og facilitatorer under fredsforhandlingerne. Forhandlingerne mundede ud i en fredsaftale, som colombianerne stemte om ved en folkeafstemning 3. oktober 2016, og her stemte et marginalt flertal Nej til aftalen.^[2] Det skyldtes blandt andet en omfattende propaganda fra den colombianske højrefløj og den katolske kirke som hævdede at aftalen gav ubetinget amnesti til FARC og at fredsaftalen ville fremme homoseksualitet og gøre Colombia til et 'Castro-chavistisk' diktatur. Efter Nej'et til folkeafstemningen gik mange colombianere på gaden i spontane demonstrationer til støtte for fred. Fredsforhandlingerne fortsatte, og i November 2016 blev en endelig fredsaftale mellem regeringen og FARC underskrevet.^[3]

FARC har været inkluderet på både USA's og EU's lister over narkotikarelaterede terroristorganisationer, men EU fjernede FARC fra sin terrorliste i 2016 da fredsforhandlingerne mundede ud i en fredsaftale.

FARC anslås at have mellem 12.000 og 18.000 medlemmer, der er repræsenteret i 35-40 % af landet. Deres aktiviteter finansieres af lokale skatter og beskyttelsesafgifter, kvægtyverier samt kidnapning og afpresning. FARC er en af verdens rigeste guerillabevægelser. De har udfoldet store bestræbelser på at retfærdiggøre deres kamp. I Danmark støtter blandt andet en gruppe aktivister kaldet Fighters+Lovers FARC.

En colombiansk aktion mod FARC i 2007 resulterede i fundet af en hollandsk FARC-frivilligs dagbog, der afslørede en række dybt kritisable forhold inden for FARC^[4]

Den 2. juli 2008 fik colombianske sikkerhedsstyrker frigivet 14 gidsler (11 colombianere og 3 amerikanere), deriblandt den tidligere colombianske præsidentkandidat Íngrid Betancourt efter at sikkerhedsstyrkerne havde infiltreret FARC og angiveligt havde fået FARC til at tro de var en venstreorienteret organisation. Aktionen lykkedes uden skudveksling.^[5] Aktionen har med et slag frataget FARC deres mest betydningsfulde gidsler, men efter aktionen har fortsat omkring 700 gidsler, som har været i FARC hænder i op til 12 år.^[6]

Den 4. februar 2008 samlede en Facebook bevægelse for fred i Colombia, kaldet "En million stemmer imod FARC", 12 millioner demonstranter^{[kilde mangler]} i 160 byer i Colombia og udlandet, under slogans som "No más FARC" (ikke mere FARC).^[7][8]

FN, Amnesty International, Human Rights Watch m.fl. har anklaget FARC-EP for brud på internationale menneskerettigheder og Genevekonventionen. Krænkelserne af menneskerettighederne omfatter blandt andet rekruttering af mindreårige til militærtjeneste/oprørsaktivitet, vold og seksuelle overgreb imod kvinder, bortførelser og drab på civile, herunder overlagte drab på børn og mindreårige, inhuman behandling af gidsler og forfølgelse af den oprindelige Colombianske befolkning.^{[9][10][11][12][13][14]}

1. ^ Nissen, Maya (29. august 2016). "Efter 52 års kampe: I dag træder colombiansk våbenhvile i kraft". DR. Arkiveret fra originalen 29. august 2016. Hentet 29. august 2016.
2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 6. august 2017. Hentet 7. august 2017.
3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. august 2017. Hentet 7. august 2017.
4. ^ "Norske kvinner geriljasoldater i Sør-Amerika – fra Dagbladet (norsk)". Arkiveret fra originalen 29. maj 2008. Hentet 3. juli 2008.
5. ^ "Audacious rescue deals Farc a blow – om løsladelsen af Betancourt fra BBC News". Arkiveret fra originalen 21. juli 2008. Hentet 3. juli 2008.
6. ^ "Colombia hostage Betancourt freed, 03.07.08, BBC.co.uk". Arkiveret fra originalen 7. december 2008. Hentet 19. januar 2012.
7. ^ "United in a March Against the FARC Blog på Global Voices om protesterne bl.a. indeholdende en række yderligere links, 05.02.2008". Arkiveret fra originalen 6. februar 2011. Hentet 8. november 2010.
8. ^ Marches Show Disgust With a Colombian Rebel Group, The New York Times, 05.02.2008
9. ^ Pressemeddelelse fra FN Special representative for children and armed conflict calls on colombian revolutionary group to honour commitments , 01.02.2000
10. ^ "Udtalelse fra FN's Generalsekretær SECRETARY-GENERAL WELCOMES RELEASE OF SIX HOSTAGES BY COLOMBIAN REBEL GROUP, STRESSES KIDNAPPING 'UNJUSTIFIABLE CRIME', GROSS HUMAN RIGHTS VIOLATION UN, 06.02.2009". Arkiveret fra originalen 30. juli 2010. Hentet 8. november 2010.
11. ^ "FARC Kills 17 from Indigenous Group, Pressemeddelse fra Human Rights Watch 10.02.2009". Arkiveret fra originalen 22. januar 2011. Hentet 8. november 2010.
12. ^ "FARC Steps Up Attacks Before Elections, Use of Gas Cylinder Bombs and Killings of Civilians Violate Laws of War, Pressemeddelelse fra Human Rights Watch 05.03.2006". Arkiveret fra originalen 23. juli 2009. Hentet 8. november 2010.
13. ^ "Young People named on Comlombian "Death list" Pressemeddelelse fra Amnesty International 10.09.2010" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 6. december 2010. Hentet 8. november 2010.
14. ^ "Indigenous peoples struggle to survive in Colombia, Pressemeddelelse fra Amnesty International 23.02.2010". Arkiveret fra originalen 9. november 2010. Hentet 8. november 2010.