Filosofikum

Filosofikum (Examen philosophicum) var navnet på den eksamen, som alle danske universitetsstuderende frem til 1971 skulle bestå, før de starte på egentlige studier. Frem til 1930 kunne man kalde sig cand.phil. efter at have bestået filosofikum-eksamen. Eksamen blev oprindelig indført i 1675 i rigsfællesskabet Danmark-Norge, og den dag i dag må universitetsstuderende i Norge fortsat gennemføre en eksamen i filosofikum (nu ofte kaldt exphil), dog i stærkt reduceret omfang.

I 2017 blev der rejst en debat om genindførelse af filosofikum af daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som fik nedsat en arbejdsgruppe, der kom med en anbefaling i sommeren 2018 om at indføre en moderne version med navnet »Akademia«.[1]

  1. ^ "Inspirationsgruppen om nyt filosofikum: Afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren" (PDF). Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2018. Arkiveret (PDF) fra originalen 25. november 2018.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search