Forbrydelsens element | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | Folie a deux, The element of crime |
Dansk titel | Forbrydelsens element |
Genre | Thriller |
Instrueret af | Lars von Trier |
Manuskript af | Niels Vørsel Lars von Trier |
Medvirkende | Michael Elphick Esmond Knight Me Me Lai |
Fotografering | Tom Elling |
Klip | Tómas Gislason |
Scenografi | Peter Høimark |
Musik af | Bo Holten |
Produceret af | Per Holst |
Distributør | Netflix |
Udgivelsesdato | 14. maj 1984 |
Censur | Tilladt for børn over 15 år |
Længde | 104 min. |
Oprindelsesland | Danmark |
Sprog | Engelsk |
Tekniske data | 35 mm Widescreen farve Tone |
Nomineringer og priser | |
Bodilprisen for bedste danske film Robert for årets danske spillefilm | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
på danskefilm.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Forbrydelsens element er den danske instruktør Lars von Triers debutfilm fra 1984, skrevet i samarbejde med Niels Vørsel. Den er første del af von Triers "Europa-trilogi"
Filmen handler om kriminalkommissæren Fisher (Michael Elphick), som vender tilbage til Europa for at opklare en række børnemord. Fisher kontakter sin mentor Osbourne (Esmond Knight), der har skrevet teoribogen Element of Crime om at sætte sig i forbryderens sted for at forstå hans motiver. Fisher forsøger at finde morderen efter denne metode, men får sværere og sværere ved at finde spor, der kan lede ham til morderen, og begynder samtidig at synke ned i et moralsk forfald.
"Forbrydelsens Element" er et af dansk films mest eksperimenterende værker, da det visuelt skiller sig ud fra alt andet der i 1984 var set i europæisk film. Der er brugt gult farvefilter og mange af filmens scener og replikker er citater fra poesi, billedkunst og film. Desuden foregår den i et tid- og stedløst, nærmest postmoderne Europa, hvor alt synes ødelagt og nedbrudt.
Filmen er den første i Triers første idealist-trilogi, der også omfatter Epidemic og Europa. Temaet er dog gennemgående i alle hans film. Filmen viser på galgenhumoristisk vis, hvordan idealisten giver afkald på egen identitet og mister sig selv, fordi han partout ønsker at prøve at forstå andre og samtidig ikke kan holde fast i sig selv. Trier har selv beskrevet idealisttemaet som en let ironisering over hans egen kommunistiske ungdom. Konkret har Trier endvidere udtalt en vis foragt for folk, der føler et behov for at forstå mordere og deres motiver.
Filmen modtog en teknisk pris ved filmfestivalen i Cannes.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search