Formering

Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer. Dette kaldes også reproduktion eller forplantning. Formering er et fundamentalt træk ved alle former for kendt liv, hvor hver enkelt organisme lever som resultat af en formering, og hvor livet derved føres videre til en ny generation. For en population af levende organismer siges der at være sket en formering, når antallet af individer øges. Mere generelt siges noget at formere sig, når det stiger stærkt i antal.

Måden at formere sig på kan groft deles i to typer: kønnet og ukønnet. Dyr, planter og svampe har begge disse typer repræsenteret. De fleste dyrearter benytter sig dog af kønnet formering, hvor en sædcelle fra hannen befrugter en hunlig ægcelle, hvilket ofte sker under en parring. Her blandes arveanlæggene fra han og hun, og hvert nyt individ bliver bærer af et enestående sæt af gener. Mennesket har også kønnet formering, der normalt indebærer samleje mellem en mand og en kvinde. Hos planter sker den kønnede formering ved at pollen vokser sammen med en ægcelle, men også ukønnet formering er almindelig for mange plantearter, fx hos løg-familien. Når planter vælger at bruge deres energi på at sætte blomster og senere typisk frø, er de gået i stok, løbet i stok eller i stokløbning.^[1][2] Blandt bakterier findes kun ukønnet formering, hvor individerne er kloner af hinanden.

Når især fugle og fisk formerer sig, siges de at yngle, hvilket også kan omfatte yngelplejen, det vil sige pasningen af afkommet (ungerne). Hos bl.a. pattedyr, fisk og fugle, der kun formerer sig på visse tidspunkter af året, taler man om en yngletid. Afkommet hos mange dyr, især af fisk, kaldes tilsvarende yngel. Visse arter yngler i bestemte geografiske områder, yngleområder, mens de udenfor yngletiden kan befinde sig andre steder.

1. ^ ordnet.dk: løbe/gå i stok, backup
2. ^ ordnet.dk: stokløbning, backup