Frederik 2.

Der er flere personer med dette navn, se Frederik 2. (flertydig).

(Se også artikler, som begynder med Frederik 2.)

Frederik 2.
Valgsprog: Mein Hoffnung zu Gott allein (tysk) DEUS REFUGIU ET FIDUSIA MEA (Mit håb er Gud alene)
Portræt udført af Hans Knieper eller Melchior Lorck, 1581.
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst
Kroning	20. august 1559 Vor Frue Kirke, København
Regerede	1. januar 1559 – 4. april 1588
Forgænger	Christian 3.
Efterfølger	Christian 4.
Ægtefælle	Sophie af Mecklenburg (g. 1572)
Børn	med Dronning Sophie: Elisabeth, Hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel Anna, Dronning af Skotland og England Christian 4., Konge af Danmark og Norge Ulrik, Fyrstbiskop af Schwerin Hans August Augusta, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp Hedevig, Kurfyrstinde af Sachsen Hans
Hus	Oldenborgske slægt
Far	Christian 3.
Mor	Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Født	1. juli 1534 Haderslevhus
Død	4. april 1588 (53 år) Antvorskov Kloster
Hvilested	1588 Roskilde Domkirke
v d r

Frederik 2. (født 1. juli 1534, død 4. april 1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588. Han var søn af Christian 3. og tilhørte den oldenborgske slægt.

Han havde arvet et stærkt kongerige og det lykkedes ham at hævde sig som det ubestridte statsoverhoved, men i sine første regeringsår fejlvurderede han omkostningerne ved at gå i krig, og efter den syvårige krig 1563-70 førte han en mere forsigtig politik, der var på linje med kongerigets ressourcer, og det reducerede presset på befolkningen.

Frederik var krigerisk, optændt af ære og national stolthed.^[1] Han interesserede sig meget for jagt, ridning, arkitektur og var god ven og støtte af den berømte astronom Tycho Brahe.^[2]

1. ^ Danmarks Historien, Christoffersen Peder, Gyldendals Forlag, side 298
2. ^ Kongerækken, Olsen Rikke Agnete, Lindhart og Ringhof, side 145