Frederik 3.

Der er flere personer med dette navn, se Frederik 3. (flertydig).

Frederik 3.
Valgsprog: DOMINUS PROVIDEBIT (Herren være mit forsyn)
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst
Kroning	23. november 1648 Vor Frue Kirke, København
Regerede	6. juli 1648[1] - 9. februar 1670
Forgænger	Christian 4.
Regent	Frederik 3.
Efterfølger	Christian 5.
Ægtefælle	Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (g. 1643)
Børn	med Margrethe Pape: Ulrik Frederik Gyldenløve med Dronning Sophie Amalie: Christian 5., Konge af Danmark og Norge Anna Sophie, Kurfyrstinde af Sachsen Frederikke Amalie, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp Vilhelmine Ernestine, Kurfyrstinde af Pfalz Frederik Jørgen, Prinsgemal af Storbritannien Ulrikke Eleonore, Dronning af Sverige Dorothea Juliane
Hus	Oldenborgske slægt
Far	Christian 4. af Danmark
Mor	Anna Kathrine af Brandenburg
Født	18. marts 1609 Haderslevhus
Død	9. februar 1670 (60 år) Københavns Slot
Hvilested	1670 Roskilde Domkirke
Religion	Lutheransk
v d r

Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670^[2]) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670. Han tilhørte den oldenborgske slægt og havde som valgsprog: Dominus providebit (Herren vil råde). Under hans regeringstid blev det meste af Danmark kortvarigt besat af svenske tropper, og som betingelse for fred afstod han i 1658 Skåne, Halland og Blekinge til den svenske krone. Alligevel formåede han i de følgende år at udnytte den ustabile situation til at gøre sig selv til enevældig konge og sikre sine efterkommeres arveret til tronen.

Ridder af Elefantordenen 1634

1. ^ "Frederik 3". Dansk Biografisk Leksikon. 15. februar 2015. "Hyldingen i Danmark fandt sted i Kbh. den 6.7., samme dag underskrev F. sin endelige håndfæstning, og først derefter var han konge"
2. ^ Frederik 3. på gravsted.dk samt Den Store Danske Encyklopædi