Fridtjof Nansen

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Fridtjof Nansen
1896
Personlig information
Født	Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen 10. oktober 1861 Vestre Aker, Norge
Død	13. maj 1930 (68 år) Polhøgda, Norge
Dødsårsag	Hjerteanfald
Nationalitet	Norsk
Politisk parti	Frisindede Venstre
Far	Baldur Fridtjof Nansen
Mor	Baronesse Adelaide Johanne Thekla Isidore Wedel Jarlsberg
Søskende	Alexander Nansen, Sigrid Bølling
Ægtefælle	Eva Nansen (fra 1889)
Børn	Odd Nansen, Irmelin Revold
Familie	Hans Nansen den ældre (forfader), Hans Leierdahl Nansen (bedstefar)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universitetet i Oslo
Medlem af	Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Fedrelandslaget, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab med flere
Beskæftigelse	Skøjteløber, professor, polarforsker, diplomat, fotograf, zoolog, forfatter, politiker
Fagområde	Oceanografi
Deltog i	Nansens Fram-ekspedition
Arbejdsgiver	Universitetsmuseet i Bergen, Universitetet i Oslo
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Æreslegionen, Sankt Stanislaus-ordenen, Storkorsridder af Royal Victorian Order, Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (1925), Ridder af storkorset af den italienske kronorden med flere
Nobelpris	Fred 1922
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen (født 10. oktober 1861, død 13. maj 1930) var en norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand.

I 1888 ledte han den første ekspedition, der krydsede indlandsisen i Grønland, hvilket gjorde ham verdensberømt.

I 1893 stod han i spidsen for en tre år lang ekspedition til Nordpolen med skibet Fram. Her nåede han sammen med Hjalmar Johansen 86° 14 N, som på den tid var det nordligste punkt, noget menneske havde nået. Under ekspeditionen oplevede han et særligt fysisk fænomen kaldet dødvand, hvor et skib bliver sværere at manøvrere, når det sejler ind i et område, hvor vand med forskellig saltholdighed mødes, og der opstår lagdeling. Nansen var den første til at beskrive dette fænomen.

Nansen var professor i zoologi og oceanografi ved Det Kgl. Frederiks Universitet (senere kendt som Universitetet i Oslo). Som diplomat bested han stillinger som Norges ambassadør i London 1906-1908 og var i perioden 1922-1927 højkommissær for flygtninge i Folkeforbundet, forløberen for FN. I den egenskab udstedte han de såkaldte Nansen-pas. Nansen fik Nobels fredspris i 1922. Kort efter hans død i 1930 oprettede Folkeforbundet det Internationale Nansenkontor for krigsflygtninge (Office international Nansen pour les réfugiés), også kendt som Nansenhjælpen. Nansenkontoret tildeltes Nobels fredspris i 1938.