Friedrich von Schelling

Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling Vestlig filosofi Romantikken
Portræt fra ca. 1800. Hans Wahl, Anton Kippenberg: "Goethe und seine Welt", Insel-Verlag, Leipzig 1932 s.161.
Personlig information
Født	Friedrich Wilhelm Joseph Schelling 27. januar 1775 Leonberg, Baden-Württemberg, Tyskland
Død	20. august 1854 (79 år) Bad Ragaz, Schweiz
Nationalitet	Tysk
Ægtefæller	Pauline Gotter, Caroline Schelling (1803-1809)
Børn	Clara Schelling, Hermann von Schelling, Julie von Eichhorn
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Eberhard Karls Universität Tübingen, Leipzig Universitet, Evangelisches Stift Tübingen
Elev af	Johann Gottlieb Fichte, Christian Friedrich von Schnurrer, Ludwig Josef Uhland, Johann Friedrich LeBret, Gottlob Christian Storr med flere
Medlem af	Ungarsk Videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Bayerische Akademie der Wissenschaften
Fagområde	Naturfilosofi, tysk idealisme, ontologi
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Julius Maximilians Universitet Würzburg, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Ludwig-Maximilians-Universität München
Arbejdssted	München
Elever	Félix Ravaisson, Johann Erich von Berger
Kendte værker	Die Weltalter
Skole/tradition	Tysk idealisme
Påvirket af	Immanuel Kant
Har påvirket	Iain Hamilton Grant
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz,^[1] var en tysk filosof. Han var, sammen med Fichte og Hegel, repræsentant for den tyske idealisme.

Schelling var en grundlægger af den spekulative naturfilosofi, der sigtede på at afsløre naturens sande guddommelige væsen, og som stillede spørgsmålstegn ved den stive grænse mellem ånd og natur.^[2] Han så naturen som gennemstrømmet og styret af ånd. Mange af romantikkens ideer findes i hans filosofi, og han regnes for at være den mest udprægede romantiske filosof.

1. ^ "Salmonsen, s. 1074". Arkiveret fra originalen 5. september 2017. Hentet 5. september 2017.
2. ^ Michel Blay: Dictionnaire des concepts philosophiques, s. 533.