Frugtlegeme

Et frugtlegeme er en specialiseret struktur af hyfer som nogle svampe har til at omgive og danne det væv, kaldet teleomorfer, som med meiose danner svampens haploide meiosporer. Frugtlegemet sørger dels for at der bliver produceret mange sporer, og dels for at de kan spredes effektivt.^[1]

For nogle svampe er frugtlegemet den eneste del som er synlig, og den del som bruges til at identificere svampen.

Piskesvampe og koblingssvampe har ikke frugtlegemer, men danner meiosporerne direkte på myceliet. Hovedparten af sæksvampene og basidiesvampene har veldefinerede frugtlegemer, men der er undtagelser. Bl.a. har nogle gærsvampe ikke frugtlegemer.^[1]

Formen er tilpasset til at sprede sporerne så meget som muligt. Sæksvampe kan ofte nemt skyde sporerne 5-10 cm op i luften. Basidiesvampe skyder højst deres sporer 1-2 mm væk, men har til gengæld ofte en stok som hæver frugtlegemet op i luften. Mange arter, især basidiesvampe, har foldede strukturer med stor overflade så de kan få frigivet særlig mange sporer til luften under frugtlegemet. Det kan være i form af pigge, rynker, lameller eller andre former. Underjordiske trøfler er tilpasset til dyrespredning. De afgiver en stærk lugt som tiltrækker dyr som kan grave dem op.^[2]

1. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet sr
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet srform