G-protein-koblede receptorer

Animeret model af membrandelen af en 7TM receptor, κ-Opioid-receptoren med en antagonist
Krystalstrukturen af den ativerede beta-2 adrenerge receptor (rød) med G-proteiner: Gα (grøn), Gβ (cyan) og Gγ (gul)
En 2-D tegning af en GPCR (perlekæden)i en cellemembran. Hver perle er en aminosyre.
Tegning der viser hvordan binding af en ligand medfører ændringer i konformationen af GPCR, set både udefra og indefra
Strukturen af de to cannabinoide receptorer CB1 and CB2
NMR struktur af bovin rhodopsin

GPCR er beskrevet som den mest livsnødvendige gruppe proteiner.[1] Forkortelsen står for G-protein–coupled receptor, på dansk G-protein-koblede receptorer. Disse receptorer er prominente medlemmer af en familie af membramproteiner kaldet 7TM - et kort navn for 7 transmembrane receptorer. Dette navn kommer af, at receptormolekylet slynger sig som en slange syv gange gennem cellemembranen (se billederne). At et protein er G-koblet vil sige at det bruger GTP (Guanosintrifosfat) til at tilføre energi for at udføre sit arbejde, i modsætning til mange proteiner, som normalt bruger ATP.

Alle G-protein-koblede receptorer sidder i cellemembranen og er populært sagt cellernes "dørvogtere". Ved binding af en ligand ændrer receptoren konformation og aktiverer et G-protein[2] der udløser et biokemisk, cellulært respons, der kan tage mange veje og omtales som signaltransduktion.[3] Ligander kan være fotoner, smagsstoffer, duftstoffer, hormoner, lægemidler, kemikalier.

Hos mennesket og pattedyr er der en superfamilie af omkring 800 G-protein-koblede receptorer, der på det molekylære niveau tager vare på utallige vigtige reaktioner i og mellem organismens celler.[4] Velkendte eksempler er syns-receptoren rhodopsin og hormonreceptoren for adrenalin. Selv om der ikke synes megen lighed mellem opfattelsen af sansindtryk og hormoners virkning, har de lignende receptorer: 7TM strukturen er fælles med homologi af aminosyresekvensen.

Nobelprisen i kemi blev i 2012 tildelt Brian Kobilka og Robert Lefkowitz for deres arbejde med GPCR og deres funktion.[5] [6] [7]

  1. ^ "Exploring the Elusive World of Life's Most Vital Proteins. Livescience". Arkiveret fra originalen 11. august 2014. Hentet 14. august 2014.
  2. ^ "G Proteins. Molecule of the Month. Protein Data Bank". Arkiveret fra originalen 18. januar 2015. Hentet 8. januar 2015.
  3. ^ Seven-Transmembrane-Helix Receptors Change Conformation in Response to Ligand Binding and Activate G Proteins. Biochemistry
  4. ^ "Exploring the Elusive World of Life's Most Vital Proteins. NIH". Arkiveret fra originalen 5. april 2015. Hentet 8. januar 2015.
  5. ^ "The Nobel Prize in Chemistry 2012". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2012. Hentet 14. august 2014.
  6. ^ "Cells and sensibility" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 8. oktober 2014. Hentet 14. august 2014.
  7. ^ "Studies of G-protein coupled receptors" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 26. september 2014. Hentet 14. august 2014.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search