George Whitefield

George Whitefield
Portrætteret af John Russell i 1770
Personlig information
Født	16. december 1714 Gloucester, Storbritannien
Død	29. september 1770 (55 år), 30. september 1770 (55 år), 1770 Newburyport, Massachusetts, USA
Gravsted	Massachusetts
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	The Crypt School, Pembroke College
Beskæftigelse	Teolog, kristent embede, forfatter, prædikant
Påvirket af	Jonathan Edwards
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

George Whitefield (16. december 1714 – 30. september 1770) eller George Whitfield var en engelsk anglikansk præst, der tilsluttede sig metodismen (stiftet af John Wesley), hvor han virkede som en dygtig prædikant.

Særligt i Wales med dens kulminer fik Whitefields prædikener stor tilslutning. Men også i kolonierne i Nordamerika: 13 gange rejste han over Atlanterhavet. Under 30 års utrættelige rejser prædikede han 18.000 gange, ofte mere end 40 timer ugentligt.^[1]

Whitefield var en enestående karismatisk prædikant. Han havde en smuk og stærk stemme, og ved hjælp af rige dramatiske evner kunne han rive selv kritiske tilhørere med sig. En berømt skuespiller sagde, at Whitefield kunne udtale ordet ”Mesopotamien” , så tilhørerne kom til at græde. Han havde en usædvanlig evne til at tale til menneskers hjerter. Rå kulminearbejdere lyttede åndeløst, nærmest hypnotiseret, til hans ord, mens tårerne løb ned ad deres sværtede kinder.^[2][3]

Whitefields prædikener var metodisk opbygget: De fremhævede Guds kærlighed og evangeliets frelsebudskab på baggrund af helvedes rædsler. De tilstræbte syndserkendelse, omvendelse og en stræben efter et bedre liv.^[1] Det sidste han sagde i sine prædikener, var som regel: “Kom, fattige, fortabte, elendige, kom, lige som du er, til Kristus.”^[4]

1. ^ ^{a b} Hjalmar Holmquist og Jens Nørregaard: Kirkehistorie. Bind II. Den nye tid, s.585-586.
2. ^ Hjalmar Holmquist og Jens Nørregaard: Kirkehistorie. Bind II. Den nye tid, s. 585-86.
3. ^ Lorenz Bergman: Kirkehistorie, bind 2, s. 173.
4. ^ Ernest Bormann: Force of Fantasy: Restoring the American Dream, s. 73