Gold Coast (Australien)

Gold Coast
Burleigh Beach med Gold Coasts skyline i baggrunden
Burleigh Beach med Gold Coasts skyline i baggrunden
Overblik
LandAustralien Australien
BorgmesterTom Tate
StatQueensland
Demografi
Gold Coast638.090 (2016)
 - Areal414,3 km²
 - Befolknings­tæthed1540 pr. km²
Andet
TidszoneUTC +10
Hjemmesidewww.goldcoast.qld.gov.au
Oversigtskort
Gold Coast ligger i Australien
Gold Coast
Gold Coast
Gold Coasts beliggenhed i Australien 28°01′0″S 153°24′0″Ø / 28.01667°S 153.40000°Ø / -28.01667; 153.40000

Gold Coast er den sjettestørste by i Australien og den næststørste i staten Queensland med sine 638.090 indbyggere (2016)[1]. Byen er beliggende 66 kilometer syd-sydøst for Brisbane og lige nord for grænsen til New South Wales.

Området omkring Gold Coast var stort set uden europæiske bosættere, da den opdagelsesrejsende John Oxley gik i land ved Mermaid Beach i 1823. Baglandets røde cedertræer tiltrak mennesker til området midt i det 19. århundrede, men først i 1875 blev Southport grundlagt og fik ry for at være et afsides feriested for velhavere fra Brisbane.

Gold Coast regionen voksede betydeligt efter åbningen af Surfers Paradise hotellet i slutningen af 1920'erne. I 1980'erne boomede området i takt med en kraftigt voksende turisme. I 1994 blev lokalregeringsområdet City of Gold Coast udvidet til at omfatte størstedelen af Gold Coasts metropolområde. City of Gold Coast blev dermed det næststørste lokalregeringsområde målt på indbyggertal i hele Australien efter City of Brisbane.

Byen har tilnavnet Glitter Strip, og er i dag en stor turistdestination med det solrige subtropiske klima, de vidtstrakte surf-strande, en skyline med mange skyskrabere, forlystelsesparker, natteliv og regnskov i baglandet. Gold Coast er centrum for underholdningsindustrien i Australien med TV-produktioner og en større film- og musikindustri. Byen bliver af nogle kaldt "Australiens Hollywood".[2] Gold Coast var vært for Commonwealth Games 2018.[3]

  1. ^ Statistics, c=AU; o=Commonwealth of Australia; ou=Australian Bureau of. "Details – Main Features". www.abs.gov.au (engelsk). Hentet 3. marts 2017.
  2. ^ "The Gold Coast: Australia's Hollywood". Hentet 15. oktober 2017.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "Gold Coast defeats Hambantota to host 2018 Commonwealth Games". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2014. Hentet 11. november 2017.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search